ECB strammer skruen: Nu bliver renten sat op igen

Den Europæiske Centralbank (ECB) har i dag affyret endnu et skud i forsøget på at bringe den tårnhøje inflation i Eurozonen under kontrol. På dagens møde i ECB’s Styrelsesråd, som fastsætter pengepolitikken, er det nemlig blevet besluttet at hæve centralbankens styringsrente med 0,75 procentpoint, så den fremover kommer til at ligge på 1,5 pct.

Samtidig varsler man fra ECB’s side, at der ventes flere renteforhøjelser.

»Renten bliver fordoblet i dag, og det sender den op i det højeste i mere end et årti. ECB kommer med de her meget kraftige renteforhøjelser for at få den høje inflation under kontrol,« skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Det er tredje gang i år, at ECB har hævet sin ledende rente. Og disse tre renteforhøjelser er kommet, efter at retningen for renten i de foregående 11 år var i nedadgående retning og til sidst resulterede i en rente på minus 0,5 pct.

Den seneste renteforhøjelse kommer, efter at tal fra Eurostat i sidste uge viste, at inflationen i Eurozonen i september nåede op på 9,9 pct. målt på årsbasis.

Det er den højeste inflation, der nogensinde er registreret i eurozonens forholdsvis korte levetid. Dermed ligger inflationen i øjeblikket et godt stykke fra ECB’s målsætning om, at inflationen på mellemlangt sigt skal ligge på 2 pct.

I Dansk Industri hæfter man sig ved, at ECB aldrig tidligere har hævet renten så meget på så kort tid.

»Det er en usædvanlig hurtig opstramning af pengepolitikken, men vi befinder os også i usædvanlige tider. Inflationen er eksploderet. Forbrugerpriserne stiger i det hurtigste tempo i 40 år,« lyder det i en skriftlig kommentar fra Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

Blandt økonomerne herhjemme er der bred enighed om, at det langt fra er den sidste renteforhøjelse i denne omgang fra ECB’s side.

»Vi forventer, at ECB vil blive ved med at hæve renten, indtil der er klare tegn på, at inflationen er på vej ned. Det punkt kan vi nå i de første måneder af 2023, men om vi faktisk gør det, er meget usikkert og afhænger blandt andet af, hvor kold vinteren bliver og dermed, hvor høj gasprisen bliver,« skriver Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, i en kommentar.

Med renteforhøjelsen fra Frankfurt, hvor ECB har hovedsæde, følger også en renteforhøjelse fra Nationalbanken senere i dag. Det skyldes, at Danmark fører en fastkurspolitik. Forventningen er, at Nationalbanken følger ECB én til én, men en lidt mindre renteforhøjelse kan også komme på tale på grund af kronens kurs i øjeblikket, påpeger Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.