Økonomi

Nye tal peger på en sløj julehandel og et markant fald i forbruget den kommende tid

Forbruget har overrasket positivt i år trods inflation og krisetegn på boligmarkedet. Men nu tyder nye tal på, at virkeligheden måske har indhentet husholdningerne kort før jul.

Artiklens øverste billede
Julehandlen bliver måske en mere afdæmpet affære i år, viser nye tal. Foto: JP

Opbremsningen i privatforbruget, som økonomer har spået ville komme, siden inflationen tog fart i starten af året, ser nu ud til at være her.

Dermed står julehandlen til at blive ramt, indikerer en ny måling foretaget af Yougov for Danske Bank blandt 6.037 danskere.

»Nu begynder vi at se, at det går mærkbart dårligere med forbruget,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker i Danske Bank.

»Jeg synes, at det ser mærkbart værre ud. Folk har tænkt sig at bruge færre penge end de seneste år,« fortsætter hun.

Danskernes lyst til at bruge penge i år har ellers overrasket eksperter og har været med til at holde hånden under økonomien og arbejdsmarkedet.

Det er sket trods en inflation på nu mere end 10 pct., der ifølge Arbejdernes Landsbank vil koste en gennemsnitlig dansk børnefamilie omkring 45.000 kr. for at opretholde det samme årlige forbrug som sidste år.

Reallønnen for privatansatte i industrien ventes ifølge bl.a. Nationalbanken at falde med omtrent 5 procentpoint i år – det største fald siden 1950’erne.

For offentlige ansatte og folk på overførselsindkomst venter et endnu større reallønsfald, fordi deres indkomster ikke stiger med lige så meget.

Krisetegn på både finans- og boligmarkedet har heller ikke afholdt folk fra at bruge penge det meste af året.

Målt i kroner og øre faldt detailhandlen ifølge Danmarks Statistik med 0,4 pct. fra august til september, når man korrigerer for prisudvikling og sæsonudsving.

Forbrugerne brugte dog omtrent 3 pct. flere penge end på samme tid sidste år.

Men målingen fra Danske Bank indikerer, at virkeligheden nu måske har indhentet dem.

Hele 67 pct. svarer, at de har færre penge at bruge i julen i år end sidste år. Samme svar kom fra mellem 39 pct. og 43 pct. i lignende målinger de foregående tre år.

Andelen, der er blevet mere opmærksom på »ikke at overforbruge«, er nu også oppe på 36 pct. mod en andel på mellem 22 pct. og 27 pct. i de foregående målinger.

Dem der mener, at julen vil give dem økonomiske bekymringer, er steget til 67 pct. i år fra 51 pct. sidste år.

En sammenvægtning af besvarelserne indikerer ifølge Danske Bank, at folk vil bruge omtrent 500 kr. mindre på julegaver i år.

Målingen bakkes op af friske transaktionsdata fra Danske Banks godt 1 mio. kunder på kreditkort og MobilePay.

Her så man også set et fald i forbrugslysten i løbet af oktober og de første uger af november.

Sammenlignet med oktober sidste år faldt forbruget således med 3,4 pct. i kroner og øre, ifølge Danske Bank. Forbruget ekskl. energi og renset for inflation er faldet med 9,8 pct. i samme periode.

Lignende tal for kunder i Nordea har dog ikke udvist den samme afmatning.

Men det er alligevel noget, man har mærket i møbelgiganten Ikea, der driver fem varehuse med onlinesalg herhjemme.

Her ser man nu, at kundetrafikken så småt løjer af.

»Jeg vil ikke gå ind i konkrete tal, men vi ser også nu en lille afmatning i kundetrafikken. Vi mærker, hvad der sker i verden omkring os, og samfundsøkonomien går ikke den rigtige vej,« sagde Filip Fischier, finansdirektør i Ikea Danmark til Finans forleden.

Privatforbruget udgør omtrent halvdelen af det danske bruttonationalprodukt.

En afmatning på dette område kan derfor straks mærkes i væksttallene for hele økonomien.

Beskæftigelsen slog overraskende rekord i september med en stigning på 6.200 personer. En afmatning i forbruget kan ifølge eksperter dog bl.a. resulterer i fyringer i både detail- og servicesektoren.

Nationalbanken regner med et fald i privatforbruget på 1 pct. i år og omtrent nulvækst næste år. Det vil være med til at skabe et fald i beskæftigelsen på omtrent 35.000 personer frem mod udgangen af 2024, vurderer banken.

Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv regner med forbrugsfald på mellem 1 pct. og 1,5 pct. både i år og næste år.

»Det er en tilbagegang, der i høj grad vil bidrag til at sende dansk økonomi ind i en mild recession,« siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.