• Opdateret 03/02/2023 kl. 14:54
Økonomi

Kæmpe overraskelse: Det amerikanske arbejdsmarked har sat turboen til

Det amerikanske arbejdsmarked har lige som mange andre steder i verden holdt stand trods økonomisk modvind. Og i januar overraskede tallet for jobskabelsen alt og alle.

Artiklens øverste billede
Foto: AP Photo/Lynne Sladky

Det amerikanske arbejdsmarked fortsætter med at overraske. Og i januar var overraskelsen markant større, end den har været i de seneste måneder. Jobskabelsen i den første måned af 2023 er nemlig nærmest eksploderet.

Der blev nemlig skabt 517.000 jobs uden for landbruget i USA i den forgangne måned, hvilket var milevidt fra det forventede tal på 188.000. Det viser den månedlige jobrapport fra Bureau of Labor Statistics.

»Det er en ekstremt stærk jobvækst, der slår markedsforventningerne ganske eftertrykkeligt. Jeg er nærmest rystet over, hvor høj jobvæksten er i USA i øjeblikket. Stigende rente og en historisk høj inflation er foreløbigt prellet fuldstændig af på arbejdsmarkedet i USA,« skriver Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

Det er ikke kun selve tallet for januar, der vidner om et meget stærkt jobmarked i USA. Jobskabelsen i december og november er således også blevet revideret, og det i en opadgående retning. Tallet for november er blevet justeret op med 34.000, så det nu lyder på 290.000, og december-tallet er blevet sat op med 37.000 til 260.000. 

Og ser man på arbejdsløshedsprocenten, vidner den også om et arbejdsmarked, der har formået at stå imod modvinden. Den er nemlig nede på 3,4 pct. mod 3,5 pct. i december.

»Det er en ufattelig stærk jobrapport. Kongetallet er gaven der bliver ved med at give. Der bliver fortsat skabt utrolig nye jobs i USA og ledigheden er sendt ned på det laveste niveau siden 1969,« skriver Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar med henvisning til, at jobrapporten også bliver omtalt som kongetallet, da det i en længere periode er blevet ansat for det vigtigste nøgletal i hele verden.

På finansmarkederne holder man derfor også øje med tallet, og reaktionen kom prompte oven på offentliggørelsen af tallet. Aktiemarkederne blev sendt sydover på baggrund af tallet.

For C25-indekset blev et plus f.eks. forvandlet til minus, og på futuresmarkedet i USA blev faldene forstærket efter offentliggørelsen. Koblingen mellem den gode nyhed fra arbejdsmarkedet og de faldende kurser på aktiemarkedet er Federal Reserve (Fed). Fed har nemlig strammet pengepolitikken for at få styr på den tårnhøje inflation, som er skyllet ind over verdens største økonomi. 

De seneste måneder er inflationen aftaget, men et meget stærkt arbejdsmarked peger i den modsatte retning. Nemlig at der er for meget gang i økonomien.

»Renterne er på det seneste drønet nedad, mens aktiekurserne er steget kraftigt. Det skyldes stigende forventninger til, at bl.a. Federal Reserve snart har overstået renteforhøjelserne. Dagens jobtal kan mildest talt så tvivl om den konklusion,« skriver Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, i en kommentar.

Jobrapporten kommer, efter at Fed tidligere på ugen hævede renten. Men i et lavere tempo, end den hidtil havde gjort.

I Dansk Erhverv vurderer man, at risikoen for, at Fed skal stramme mere end ventet, er blevet øget på baggrund af dagens jobrapport.

»Det er dermed også endnu for tidligt, at ånde lettet op på vegne af amerikansk økonomi. Kampen mod den historisk høje inflation er bestemt ikke tilendebragt og der er risiko for at Federal Reserve vil blive nødsaget til at stramme renteskruen væsentligt mere end ventet i løbet af 2023,« lyder det fra Tore Stramer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.