Prischokket aftager i Europa, men ét vigtigt tal går den forkerte vej

De voldsomme prisstigninger, som skyllede ind over det europæiske fastland i kølvandet på coronakrisen, fortsætter med at aftage i styrke. Fra februar til marts aftog inflationen fra 8,5 pct. til 6,9 pct. i eurozonen. Det er ikke kun et større fald end ventet. Det er også med afstand det største månedlige fald i statistikkens historie, viser et estimat fra Eurostat.

»Selvom det naturligvis luner i de europæiske husholdningsbudgetter, så bør det ikke forveksles som et tegn på at inflationspresset nu for alvor er aftagende i euroområdet,« skriver Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Tore Stramer er ikke den eneste økonom herhjemme, der påpeger, at der ikke er grund til at bryde ud i jubel endnu. Bag den aftagende inflation ligger nemlig et fald i energipriserne. Tager man endnu et spadestik ned i statistikken, skyldes faldet i energipriserne rent faktisk, at de markante stigninger i energipriserne fra begyndelsen af krigen i Ukraine nu har mere end ét år på bagen og dermed er røget ud af statistikken.

»Den kraftigt faldende inflation i marts er ikke resultat af, at priserne falder. Den er i stedet båret af basiseffekter fra sidste år,« påpeger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en skriftlig kommentar. 

Ser man på udviklingen på månedsbasis, steg inflationen fra februar til marts med 0,9 pct., og et tal i den størrelsesorden flugter ikke med Den Europæiske Centralbanks målsætning om en inflation på 2 pct. 

Den såkaldte kerneinflation, som viser prisudviklingen fraregnet fødevarer- og energipriser, bevæger sig også i den gale retning. Kerneinflationen lød i februar på 5,6 pct., men i marts steg den til 5,7 pct. 

»Det er i vores optik centralbankens vigtigste pejlemærke. Det er en torn i øjet på ECB, som også her til formiddag kan se, at arbejdsløsheden falder yderligere. Det er på sin vis en god nyhed, men omvendt er det med til at trække i retning af højere lønninger og dermed en endnu mere genstridig inflation. Derfor forventer vi, at ECB fortsætter med at skrue på renteknappen,« skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.