Økonomi

Danskerne ser mere lyst på fremtiden

Forbrugertilliden løftede sig i oktober sammenlignet med måneden forinden.

Artiklens øverste billede
Forbrugernes ganske positive syn på økonomien kan blive en vigtig faktor i kampen for at skabe mere vækst i Danmark.

Forbrugertilliden fandt i oktober tilbage på det positive spor efter skuffelsen i september, der ellers havde brudt en stime på seks måneder i træk med stigninger.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at tilliden i oktober steg til 8,2 fra 7,1 måneden forinden, og dermed nærmer tallet sig igen det seneste halve års gennemsnit på 9,1.

Danskerne ser mere positivt på både egen og landets økonomi, mens forventningerne til faldet i ledigheden er lavere.

»Det er især positivt, at den internationale uro som omgærder økonomien i form af de alvorlige og uløste konflikter i Ukraine og Mellemøsten overhovedet ikke påvirker forbrugertilliden, og at danskerne fortsat ser enormt optimistisk på såvel Danmarks som den privatøkonomiske situation,« skriver Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen i en kommentar.

Forbrugernes ganske positive syn på økonomien kan blive en vigtig faktor i kampen for at skabe mere vækst i Danmark.

Senest har økonomerne stået i kø for at nedjustere forventningerne til væksten i indeværende år, men skal det lykkes på sigt at løfte økonomien, så er det væsentligt at få gang i danskernes købelyst.

»De fleste danskeres realindkomst stiger ganske pænt for tiden, og vi regner stadig med, at det meste af den stigning vil blive omsat i et større forbrug. Det vil være med til at trække den økonomiske vækst opad. Men noget rigtig stærkt forbrugsopsving er svært at tro på, også selv om forbrugertilliden er så høj, som den er,« mener Danske Banks privatøkonom Las Olsen.

Han peger på, at husholdningerne fortsat er tynget af masser af gæld, og at et nyt opsving drevet af højere gæld ikke står lige for.

Nogenlunde samme vurdering får man i Realkredit Danmark, hvor cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig giver udtryk for, at han ser gode muligheder for at privatforbruget kan bidrage til at trække væksten op over det kommende års tid. Det er særligt interessant i en tid med "mudrede" signaler fra eurozonen.

»Der er dog næppe lagt op til forbrugsfest i de danske husholdninger, og vi kommer derfor heller ikke udenom, at et længerevarende opsving herhjemme kræver et opsving i den globale økonomi,« skriver Christian Hilligsøe Heinig i en kommentar.

I Nykredit bemærker forbrugerøkonom Johan Juul-Jensen, at det er positivt, at den seneste tids nedtur på aktiemarkedet med et tocifret dyk i aktiekurserne ikke har forplantet sig til forbrugerne.

»De store kurstab på aktiemarkedet har sandsynligvis givet nervøsitet blandt mange private investorer, men for den almindelige forbruger har der sådan set ikke været noget at klage over. Renten er faldet, og det samme er olieprisen, og det gør det billigere at henholdsvis låne penge og tanke benzin,« mener Johan Juul-Jensen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.