Handelsmure truer økonomien

Nye industrital gav torsdag grund til en smule optimisme på verdensøkonomiens vegne, men løfter man blikket en smule højere op, vil man se, at handlen på tværs af kloden halter betydeligt.

I en kommentar til den øjeblikkelige økonomiske situation gør Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen, opmærksom på, at eksporten fortsat har det svært, og det har betydning for, at opsvinget lader vente på sig.

Cheføkonomen peger på, at verdenshandlen normalt vokser med to-tre gange væksten i verdensøkonomien. Med en aktuel fremgang i økonomien på 3 pct. burde det give en vækst i handlen på tværs af kloden på 5-10 pct. i 2014.

Sådan er det ikke. I bedste fald vokser de to størrelser nogenlunde lige meget.

»Det er et symptom på, at noget nu er helt anderledes i den måde som det internationale samfund fungerer på end tidligere,« mener Helge J. Pedersen.

Han peger på forklaringer som skifergaseventyret i USA, der har mindsket efterspørgslen i verdens største økonomi efter olie, mens man i Kina har set, at eksporten har fået mindre betydning for landets vækst.

Men den svage udvikling kan også skyldes, at mange lande i stigende udstrækning har indført flere handelsbarrierer, og i højere grad forsøger at støtte egne virksomheder, mener han.

Og det er er ikke ualmindeligt, at det sker i krisetider.

»Men selvom disse tiltag kan afhjælpe afsætningsproblemerne for de lokale producenter på helt kort sigt, risikerer de blot at gøre situationen værre på længere sigt,« advarer Helge J. Pedersen.

Han minder om, at det netop var den historiske lære af den store økonomiske krise i 1930'erne samt efterfølgende kriser, men selvom man i G20-regi i 2008 skrev under på, at man ikke måtte gentage fejltagelsen, så meldte verdenshandelsorganisationen WTO tidligere i år om tiltagende protektionisme.

Blandt andet oplyste organisationen, at den siden oktober 2008 havde noteret sig 1.195 nye handelsrestriktioner, hvoraf kun 251 var trukket tilbage.

Helge J. Pedersen deler WTO's bekymring for handelshindringernes betydning for væksten.

»Jeg er fuldstændig enig og må indrømme, at jeg i stigende udstrækning er bekymret over vækstudsigterne for verdensøkonomien på såvel kort som langt sigt.«

Det samme er man i Danske Bank - også selvom en del af restriktionerne er motiveret af politiske forhold, som det er tilfældet i Rusland. Effekten er den samme, bemærkes det.

»Det er helt klart også en bekymring, som vi har, og som er aktuel. Når kriser opstår, så er det fristende at gribe til handelshindringer. Men den vækst, som vi har set i verdenshandlen historisk set har været drevet af liberalisering, og den proces er gået temmelig meget i stå," siger privatøkonom Las Olsen.

Han er sikker på, at det er medvirkende til, at det er svært for os at slippe ud af krisen i denne omgang.

Nye PMI-tal fra Kina, Europa og Tyskland torsdag morgen tyder dog trods alt på en lille bedring.

Særligt interessant er fremgangen i Tyskland, hvor erhvervsindikatoren løftede sig fra 49,9 i august til 51,8 i september, og dermed skubbede recessionsbekymringen en smule tilbage.

»Tallene var en anelse bedre end ventet, og det er rart at blive positivt overrasket, men tendensen er ikke så stærk,« lyder analysen fra Las Olsen.

Han er dog fortsat af den overbevisning, at verdensøkonomien er på vej mod bedring.

»Jeg tror, at vi kommer til at se det gå op, når vi kommer nogle måneder længere frem. Der er trods alt impulser, der træller opad. Der er pæn vækst i USA, som traditionelt plejer at smitte på Europa, og vi bliver hjulpet af, at euroen er svækket over for dollaren, og det gavner eksporten. Samtidig har vi fået et fald i olieprisen, som giver samme effekt,« siger Las Olsen.