Historisk eksperiment slutter på onsdag

Verdenshistoriens største finansielle eksperiment nærmer sig sin afslutning, når den amerikanske centralbank, Federal Reserve, på onsdag efter alt at dømme lukker ned for det massive opkøbsprogram kaldet Quantitative Easing (QE3), som har holdt hånden under økonomien siden efteråret 2012.

Mere end 1.500 mia. dollars har centralbanken investeret i realkredit- og statsobligationer over de seneste to år, og det har ikke mindst været med til at stimulere økonomien ved at holde låneomkostningerne nede.

Men nu er det altså snart slut, og en hel verden af analytikere og økonomer venter på reaktionen. De færreste tror dog, at der kommer én.

»Som udgangspunkt bør det ikke betyde noget, fordi det har været kommunikeret klart ud i et år. Det er indregnet i markederne,« siger seniorstrateg hos Carnegie Henrik Drusebjerg.

Det skal ses i lyset af, at investorerne reagerede ganske kraftigt, da daværende centralbankchef Ben Bernanke første gang luftede sine tanker om at aftrappe programmet, der i modsætning til sine to forgængere ikke på forhånd havde nogen udløbsdato.

Centralbanken lancerede første gang et QE-program i 2008. Derefter fulgte endnu et 2010, og sammenlagt har Fed købt obligationer for astronomiske 3.800 mia. dollars.

Effekten kan ingen pille ved, selvom kritikere har peget på, at programmet kun har været til gavn for investorer, der har nyt godt af stigende aktiekurser.

Renten på den 10-årige amerikanske statsobligation var i perioden fra 1962 indtil 2008 i gennemsnit 6,95 pct. I perioden fra det første QE-program til i dag har renten ligget på 2,65 pct.

Selvom de fleste analytikere peger på, at markederne ikke vil reagere på den aktuelle nedlukning af QE3, så er læren alligevel fra de første opkøbsprogrammer, at aktiemarkedet har haft en tendens til at klare sig dårligere, mens renterne faldt i slipstrømmen på et opkøbsstop. Det hele bliver lidt mere skrøbeligt.

Denne gang er det dog anderledes, fordi investorerne har haft lang tid til at vænne sig til det forestående, og de største bekymringer knytter sig aktuelt til vækstdykket i Kina og det sløje Europa, hvor særligt vækstproblemerne i Tyskland giver grund til panderynker.

»Amerikanerne er rimelig komfortable med egen økonomi, men den negative påvirkning fra Europa er man bekymret over, fordi den europæiske økonomi fylder en del i USA,« siger Henrik Drusebjerg.

Det er formentlig også medvirkende til, at den første rentestigning i USA lader vente på sig. Iagttagere mener nu, at den tidligst kommer i midten af 2015 eller måske endda først i anden halvdel.

Det på trods af, at de amerikanske nøgletal er ganske gode.

Da QE3 blev lanceret for to år siden var arbejdsløsheden 8,1 pct. Den lyder nu blot på 5,9 pct. eller tæt på, hvad der betragtes som fuld beskæftigelse.

Ser man på BNP-væksten går det også ganske godt med en forventet vækst på mere end 3 pct., når der fremlægges nye tal på torsdag.

Alligevel er det altså for tidligt at stramme pengepolitikken, lyder det.

»Centralbanken har været i gang med verdens største finansielle eksperiment. Derfor er jeg også helt overbevist om, at man holder renterne lave længere tid endnu for at være helt sikker,« siger Henrik Drusebjerg.

Nogenlunde samme vurdering får man i Nordea, hvor senioranalytiker Jan Størup peger på, at banken forventer den første renteforhøjelse i USA til sommer. Lidt tidligere end konsensus blandt analytikerne.

»Vi mener, at den underliggende styrke i amerikansk økonomi er ganske fornuftig, og vi mener, at centralbanken undervurderer det momentum, der er i økonomien lige nu,« siger Jan Størup.

Samlet har den amerikanske centralbank aktuelt en balance på svimlende 4.480 mia. dollars, som primært stammer fra de tre opkøbsprogrammer.

Planen er, at man holder fast i de mange obligationer, som er købt op, og at man tilmed vil geninvestere de obligationer, der udløber - også efter, at opkøbsprogrammet er afsluttet.

»Det gør man, fordi man frygter en negativ markedsreaktion, hvis man ikke gør det,« lyder det fra Sydbanks cheføkonom Jacob Graven.

Han peger på, at kun en voldsom udvikling i inflationen formentlig vil kunne få Fed til at afhænde de mange obligationer. Centralbankchef Janet Yellen har selv givet udtryk for, at det meget vel kan vare resten af årtiet, før banken får skruet sin balance ned til mere normale niveauer.

Hvis amerikanerne som ventet sætter renten op næste år, så vil det også få indflydelse på de danske renter. Ikke mindst de lange.

»Vi tror på, at de danske renter kommer til at køre højere i 2015, og det bygger vi på, at både Fed og Bank of England kommer til at stramme pengepolitikken, og det vil presse markedsrenterne højere,« siger Jan Størup.

Næste møde i Federal Reserve finder sted 28.-29. oktober.