Økonomi

Skal Schweiz på guldjagt?

Afstemning kan tvinge landets nationalbank til at købe 1.500 tons guld, vurderer analytiker.

Artiklens øverste billede
Skal nationalbanken i Schweiz på guldopkøb? Det afgøres af vælgerne om en måned.

Skal 20 pct. af den schweiziske nationalbanks balance udgøres af guld, der aldrig må sælges? Og samtidig skal guldet opbevares i Schweiz.

Når vælgerne først står i stemmeboksen, bliver de ofte lidt mere forsigtige.

Kim Blindbæk, makroanalytiker i Sydbank.

Det spørgsmål skal de schweiziske vælgere tage stilling til 30. november, og hvis svaret bliver et ja, kan det blive ganske kostbart for landet.

Det vurderer Kim Blindbæk, der er makroanalytiker hos Sydbank.

»Forslaget kan virke harmløst, men i den virkelige verden vil det være anderledes. Hvis forslaget vedtages, skal den schweiziske nationalbank foretage massive opkøb af guld. Vi forventer, at der vil være tale om køb af cirka 1.500 tons guld. Det svarer til en tredjedel af den årlige globale guldproduktion,« forklarer Kim Blindbæk.

Sådan tror han dog ikke selv, at det kommer til at gå, selv om en meningsmåling ifølge Reuters viser, at tilhængerne lige nu står stærkest. 45 pct. skulle være klar til at stemme ja, mens 39 pct. er imod. 16 pct. har endnu ikke besluttet sig.

Reuters vurderer dog også, at jasigerne vil tabe terræn, når man kommer tætter på afstemningen.

Afstemningen er fremkaldt af højrefløjspartiet Schweizerische Volkspartei (SVP), der er imod, at landet sælger ud af guldreserverne. I øjeblikket har den schweiziske nationalbank mindre end 8 pct. af sin balance i guld.

»Vi så også for nylig ved afstemningen om skotsk selvstændighed, at meningsmålinger varierede meget helt frem til afstemningen. Når først vælgerne står i stemmeboksen, bliver de ofte mere forsigtige. Derfor tror jeg også, at det bliver et nej,« siger Kim Blindbæk.

Hvis det mod hans forventning skulle blive til et ja, vil den schweiziske nationalbank efter hans vurdering have to muligheder for at betale for guldet. Der kan trykkes nye schweizerfranc, eller der kan betales med euro eller dollars fra landets valutareserve.

»Det vil næppe være hensigtsmæssigt at lade seddelpressen rulle. Det vil svare til at føre en ekspansiv pengepolitik. Men da renterne allerede er lave i landet og boligpriserne høje, risikerer nationalbanken blot, at der kan opstå en bolig- eller aktieboble,« siger Kim Blindbæk.

Derfor vurderer han det som mest sandsynligt, at nationalbanken i så fald vil vælge at betale med euro og dollars.

»Hvis det skulle blive et ja, vil den schweiziske nationalbank nok vælge at købe op over nogle år  - eller at snige det ind ad bagdøren om man vil. Et samlet opkøb af, hvad der svarer til en tredjedel af den samlede guldproduktion, vil ramme markedet voldsomt og føre til en stigning i guldprisen. Og nationalbanken vil næppe være interesseret i at betale for dyrt,« forklarer Kim Blindbæk.

»Valutareserven i form af euro og amerikanske dollars udgør en stor del af nationalbankens balance. Da guld handles i amerikanske dollars, er det en oplagt mulighed at betale for guldet med dollars ellers veksle euro til dollars. Men hvis man betaler med euro, kan det styrke den schweiziske franc over for euroen, og lige nu er forholdet mellem euro og franc tæt på den fastlagte bund på 1,20,« forklarer Kim Blindbæk.

Den schweiziske nationalbank indførte for godt tre år siden på grund af gældskrisen en bund på 1,20, for at undgå, at en stærk schweizerfranc skulle medføre recession og deflation.

»Men da guldet skal købes op over tre år, vurderer vi, at nationalbanken kan købe op uden større betydning for valutamarkedet,« tilføjer han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.