Principiel sag giver Skat en lang næse
Virksomheder har udsigt til at få tusindvis af momskroner tilbage fra Skat, selv om de har smidt bilagene ud, fordi de var mere end fem år gamle.
Bare ærgerligt - sådan har budskabet til virksomhederne lydt, hvis de har fulgt reglerne og smidt gamle bilag ud. Ingen bilag - ingen penge, selv om en EU-dom i 2010 tvang Skat til at ændre praksis og refundere såkaldt bespisningsmoms helt tilbage til 1994.
Men den går ikke, har Landsskatteretten netop afgjort i en principiel sag. Hvis en virksomhed kan sandsynliggøre sine udgifter mere end fem år tilbage, kan virksomheden også få penge tilbage. Uanset om regnskabsmaterialet for længst er smidt ud - helt i overensstemmelse med kravene til forældelse.
Afgørelsen betyder ifølge momschef i BDO, Sten Kristensen, at alle de virksomheder, der søgte Skat om tilbagebetaling af bespisningsmoms efter praksisændringen i 2010 og fik afslag, fordi de ikke længere havde bilagene, kan gå tilbage til Skat og få pengene alligevel.
»Skat har fået en over næsen. Det var jo at stikke folk blår i øjnene, da Skat efter dommen i 2010 lige så flot gik ud og sagde, at man ændrede praksis tilbage til 1994. Det er lige lovligt flot, når man samtidig kræver bilag for alle årene og udmærket ved, at de bliver smidt ud efter fem år,« siger Sten Kristensen.
Landsskatteretten har netop fastslået, at Skat ikke kunne afvise et krav fra en virksomhed om at få bespisningsmoms tilbagebetalt tilbage til 1994.
Virksomheden havde oprindeligt krævet 1.490.034 kroner tilbage, men Skat udbetalte kun et beløb på 555.908 kroner, som dækkede årene 2006-2010, som virksomheden havde bilag for. Det resterende krav havde virksomheden opgjort som et gennemsnit af de faktiske tal for 2006-2010 fratrukket et beløb på fem pct. per år, der skulle afspejle et lavere aktivitetsniveau i årene før 2006. Den købte Skat ikke, men det gør Landsskatteretten.
»Det er vores vurdering, at virksomheder, der - med samme begrundelse som i den netop afgjorte sag - har modtaget afslag på udbetaling af bespisningsmoms, men som ikke har påklaget afgørelsen til Landsskatteretten, nu vil kunne få genoptaget deres sag,« siger Sten Kristensen.
Ifølge Skat søgte 2.467 virksomheder i sin tid tilbagebetaling af bespisningsmoms af mad og drikkevarer til forretningsforbindelser og til personalemøder.
Direktør i Skat, Winnie Jensen, oplyser i et skriftligt svar, at alle anmodningerne om tilbagebetaling af bespisningsmoms er blevet behandlet »efter retningslinjerne« og Skats såkaldte styringssignaler, som hidtil har været at kræve dokumentation for udgifterne.
»Der foreligger ingen opgørelser over, hvor mange virksomheder der kun fik deres krav delvist imødekommet med den begrundelse, at kravet også vedrørte perioder ældre end fem år,« oplyser Winnie Jensen.
Sten Kristensen tør ikke vurdere, hvor mange penge virksomhederne i alt har udsigt til at kunne få tilbage fra Skat, men alene hos BDO vurderer han, at omkring 100 af kunderne har mulighed for at gå tilbage til Skat og få op til 500.000 kroner hver. BDO har primært små og mellemstore virksomheder blandt kunderne, og derfor vil der ifølge Sten Kristensen også være større beløb på spil, hvis større virksomheder benytter sig af muligheden for at få deres sag genoptaget hos Skat.
Men det stopper ikke her. For afgørelsen fra Landsskatteretten er ifølge Sten Kristensen netop principiel og vil kunne bruges til også på andre områder gøre gældende, at man godt kan få penge tilbage mere end fem år tilbage i tiden, selv om bilagene er smidt ud.
»Det principielle er netop, at man godt kan anlægge et realistisk skøn. Det har Skat hidtil afvist. Man har været utroligt nidkære og stillet absurde krav, for ingen opbevarer jo hyldemeter efter hyldemeter af gamle bilag, hvis der er gået mere end fem år - og det ved de udmærket godt i Skat,« siger Sten Kristensen.
Han peger på, at en ny EU-dom om ATP-moms kan vise sig endnu dyrere for Skat. Ifølge Sten Kristensen kan den betyde, at banker, investeringsselskaber og pensionskasser får mulighed for at få gammel moms tilbage i en helt anden størrelsesorden, når Østre Landsret er færdig med at se på EU-afgørelsen.