• Opdateret 04/11/2014 kl. 12:34
Økonomi

EU: Corydon går alligevel ikke til grænsen

EU-Kommissionen ser mere positivt på den danske økonomi.

Regeringen mener selv, at Danmark næste år vil balance på den underskudsgrænse på tre pct. af BNP, som lige akkurat holder Danmark fri af endnu engang at komme i det dårlige selskab af lande i EU's såkaldte henstillingsprocedure. Danmark kom på den forkerte side af grænsen under finanskrisen, og blev af EU-Kommissionen pålagt at skære ned og køre med offentlig nulvækst i årene 2011-2013.

Finansminister Bjarne Corydon (S) advarerede ved fremlæggelsen af finansloven i august om, at regeringen med sit finanslovsforslag kørte lige til kanten - og at der altså ikke var råd til mere.

Men EU-Kommissioen ser slet ikke lige så stramt på situationen i sin nye efterårsprognose.

Kommissionen forventer, at det danske underskud næste år vil lande på 2,3 pct. af BNP og være på 2,0 pct. af BNP i 2016.

Forklaringen er ifølge Kommissionen, at beslutningen om at forlænge muligheden for at fremrykke beskatning af kapitalpension til også at omfatte 2015 samt indbetalinger til Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) forbedrer underskuddet med 0,75 pct. af BNP.

Både chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Frederik I. Pedersen, og cheføkonomi i Danske Bank, Steen Bocian, hæfter sig ved Kommissionens vurdering af, hvor tæt den danske regering er på EU's grænse.

Steen Bocian mener, at Kommissionens nye tal fjerner noget af det politiske pres på regeringens mulige finanslovspartnere.

»Det er interessant, at EU-Kommissionen ser mere positivt på underskuddet end regeringen selv gør. Det fjerner det politiske pres i relation til de finanslovforhandlinger, der er i gang,« siger han til Ritzau.

Helt samme vurdering har Frederik I. Pedersen dog ikke. Han peger på, at det afgørende er udviklingen i det strukturelle underskud, og her er Kommissionens tal ifølge Frederik I. Pedersen ikke meget bevendte på grund af den anvendte opgørelsesmetode.

»Det er klart, at der er luft, hvis man bare måler rent på den offentlige saldo, men det er den strukturelle saldo, der afgør, om der er luft, og her kan EU's bud ikke bruges til noget som helst. Her er det Finansministeriets tal, der gælder,« siger han.

»Men når det er sagt, er Kommissionens forventninger til den offentlige saldo også mere i tråd med vores,« siger Frederik I. Pedersen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.