Økonomi

Investorerne har lagt oliepanikken bag sig

Både forbrugerne og visse brancher vinder på den lavere oliepris.

Artiklens øverste billede
Lige nu er det underleverandører til olieindustrien, som udlejere af borerigge, der især betaler for den faldende oliepris, vurderer Per Hansen fra Nordnet.

Et fald i olieprisen på mere end 25 pct. til det laveste niveau i fire år har været hård kost for investorer med fokus på aktier.

Men nu har panikken lagt sig, selv om nogle brancher har det hårdt. Til gengæld kan både forbrugerne og andre brancher glæde sig over den lavere oliepris.

Vurderingen kommer fra investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet. Han peger på flere konsekvenser af den faldende oliepris:

  • Det er en fordel for luftfartselskaberne, der kan spare på brændstofudgifterne.
  • Det er en fordel for de almindelige forbrugere, der også har gavn af en lavere oliepris.
  • Det er godt for økonomien generelt.
  • Rederierne har foreløbig dækket sig ind, og bunkerolien er faldet mindre end råolieprisen.
  • Men underleverandørerne til oliebranchen er hårdt ramt.

»For tre uger siden vidste investorerne ikke rigtigt, hvad der var ved at ske. Investorer bryder sig ikke om pludselige prisændringer, og de frygtede, at den lavere oliepris var et udtryk for, at den generelle vækst var ved at aftage. Nu har de så konstateret, at olieprisfaldet ikke er vækstrelateret, men i højere grad skyldes en kombination af den amerikanske skifergas, et øget udbud uden for USA og en manglende reaktion fra de olieproducerende landes organisation, OPEC,« forklarer Per Hansen.

Derfor betragter investorerne efter hans vurdering ikke længere olieprisfaldet som en fare. De har tværtimod fået en forståelse for, at olieprisfaldet ikke i sig selv udelukker stigninger i forskellige aktieindeks.

»Olieselskaberne er selvfølgelig udfordret af faldende oliepriser, fordi det smitter af på aktiekurserne. Derfor ønsker olieselskaber sig stabile og gerne høje priser.

Men det er underleverandørerne til olieindustrien, der er hårdest ramt af olieprisfaldet. Det gælder eksempelvis selskaber, der udlejer borerigge, og hvis prisfaldet fortsætter, kan man forvente, at nogle borerigge bliver arbejdsløse,« siger Per Hansen.

Til gengæld understreger han, at olieprisfaldet endnu ikke har haft nogen stor effekt på shippingaktierne.

»Det kan virke lidt underligt, fordi rederierne jo er storkunder til bunkerolie. Men bunkerolien er faldet mindre end råolieprisen, rederierne har aftaler som dækker dem ind over for en effekt på kort sigt. Samtidig er der måske en opfattelse af, at olieprisfaldet kan være forbigående,« forklarer Per Hansen.

Blandt vinderne er så luftfartsaktierne, fordi flyselskaberne har gavn af de faldende omkostninger til brændstof. På samme måde kan forbrugerne glæde sig over faldende brændstofpriser.

»En stigning i olieprisen virker som en skat på forbruget, og det er selvfølgelig modsat, når olieprisen falder. Derfor er det godt for forbrugerne,« siger Per Hansen.

Samtidig mener han, at den faldende oliepris vil virke som et skub i den rigtige retning for især de europæiske økonomier. Det skal ses i kombination med stigningerne i den amerikanske dollar.

»Den amerikanske dollar er steget cirka 10 pct. siden maj. Det gør europæiske produkter billigere, og det er en fordel, da de europæiske økonomier er meget åbne økonomier. Der handles meget ud af Europa, og det vil være en fordel over for dollarlande, der får lidt mere for deres penge,« vurderer Per Hansen.

Samtidig mener han, at det også vil komme danske eksportvirksomheder til gode, selv om de største aftagere er nabolande som Tyskland, Sverige, Norge og Storbritannien.

»Den danske økonomi er også en meget åben økonomi, og derfor er fordelene ved en højere dollarkurs i overtal,« siger Per Hansen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.