Økonomi

Guld og olie falder hånd i hånd

Prisen på både sort guld og ædelmetallet er for nedadgående - det er der gode forklaringer på.

Artiklens øverste billede
Fracking i USA har vendt op og ned på olieindustrien og gjort verdens største oliesluger tæt på selvforsynende.

Der skal ikke længere så mange dollars til at købe en guldbarre eller en tønde olie for den sags skyld, og prisen på begge råvarer drager igen i dag imod syd.

Prisen på en tønde Brent-olie er over det seneste døgn faldet mere end 2 pct. og er nu under 83 dollars, mens en tønde West Texas-olie nærmer sig 77 dollars. Lige sådan gælder det guldprisen, at den nu er faldet under de 1160 dollars for en ounce (31,1 gram), som den nåede tidligere på ugen og var det laveste i fire år - de seneste handelspriser er 1146 dollars.

Det samme gælder i princippet olien, hvor et prisdyk ofte har været lig med faldende økonomisk aktivitet, men i den nuværende situation er forklaringen langt mere mangefacetteret.

Prisfaldet især på guld kan nemt tolkes positivt, da ædelmetallet ofte er et investeringsobjekt, som investorerne tyer til, når alt andet er for usikkert. Så når der bliver købt guld, så priserne stiger, vidner det typisk om en situation med dårlig økonomi.

Det samme gælder i princippet olien, hvor et prisdyk ofte har været lig med faldende økonomisk aktivitet, men i den nuværende situation er forklaringen langt mere mangefacetteret.

Oilprice.net har tidligere peget på den vifte af årsager, der er til, at olieprisen er faldet temmelig drastisk og imod de forventninger, som mange har haft. Så sent som i juni lå Brent-olien i 115 dollars, og mange forudså yderligere stigninger på grund af kriserne med Islamisk Stat og Rusland/Ukraine. Men det kom slet ikke til at holde stik.

Som Oilprice-artiklen påpeger, er det i virkeligheden ikke så overraskende. Siden midten af 2013 findes der også oliekyndige, der havde forudset dykket - af tre årsager, som var kendte og som ville føre til et større udbud af olie:

  • Ophævelsen af den USA-ledede embargo imod Iran. Iranernes behov for penge betød, at det olierige land ville sætte turbo på olieproduktion uanset hvor stort et prisfald det ville medføre.
  • Libyens olieproduktion er oven på igen efter krigen, der afsatte oberst Moammar Gaddafi. Ligesom Iran har Libyen behov for penge og tænker ikke synderligt over oliens prisleje.
  • Skiferproduktionen i USA (fracking). Selv om en stigning var ventet i USA's selvforsyning, er størrelsen uventet stor.

Derudover fremhæver Oilprice.net også, at Japan i sommer genåbnede alle sine atomkraftværker - tre år efter Fukushima-katastrofen, og at industriproduktionen i Tyskland, Frankrig, Kina og Japan nogenlunde sammenfaldende med det er bremset op. Dermed har der kun været panikken over Islamisk Stat til at holde hånden under priserne i en kort periode. Artiklen forudser derfor, at efterspørgslen efter olien ikke vil stige igen, før verden for alvor finder ind på et nyt vækstspor og der er også en tidsramme på: Det sker næppe inden for de næste fire år.

Det kan aflæses direkte på olieprisen, hvor frackingen har vendt oliemarkedet totalt på hovedet. USA er stadig verdens største forbruger af olie, men hvor man tidligere skulle importere 60 pct. af sine forsyninger, er det nu halveret til 30 pct., og det skaber ligefrem mulighed for, at USA vil ende som nettoeksportør af olie og gas. Det rummer også nogle geopolitiske aspekter, der ikke er lige til at overskue.

I den antagelse ligger, at verden er ved at løbe tør, men det er der ingen grund til at tro.

En helt anden årsag til, at olien falder, kan også være, at mange af forudsigelserne om de stigende oliepriser ganske enkelt er forkerte. En hyppigt anvendt tanke er, at olieprisen ikke kan andet end at stige, fordi verden har produceret det meste af den olie, der findes. I den antagelse ligger, at verden er ved at løbe tør, men det er der ingen grund til at tro.

Virkeligheden modbeviser hele tiden den tese, skriver Oilprice.net og nævner vægtige fund i det østlige Middelhavet mellem Egypten og Grækenland, Brasiliens estimerede oliereserver stiger fra måned til måned, det sydkinesiske hav er endnu ikke efterforsket fuldt ud, fracking er også ved at indfinde sig i Europa, og Rusland har endnu flere skiferreserver end USA - og så er der al olien i Arktis.

Samtidig kommer der hele tiden nye indvindingsteknologier til, så »peak oil« ligger langt ude i fremtiden, er konklusionen. Derfor kan man roligt forvente flere prisfald. Det er f.eks. den russiske centralbank parat til. I begyndelsen af oktober erklærede man således, at en oliepris på 60 dollars kunne få den til at gribe ind i økonomien. Alene det viser, at man altså ser 60 dollars-scenariet som muligt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.