Ti års stagnation truer eurozonen
Vi har set det gang på gang i overskrifterne: Nu skulle vi være på vej ud af krisen.
Men europæerne risikerer ifølge Politiken onsdag at skulle vente mange år endnu, før vækst, arbejdspladser og optimisme tager fat, lyder det fra en stribe førende økonomer.
»I øjeblikket er Europa noget roderi. Vi trues af et årti med stagnation, sådan som vi har set det i Japan«, siger Hans-Werner Sinn fra Tyskland til Politiken.
Han leder det økonomiske forskningsinstitut Ifo i München og er flere gange udråbt til en af de mest indflydelsesrige økonomer af medier som Bloomberg og Wirtschaftswoche. I lyset af den vedvarende krise foreslår han yderst kontroversielt, at de mest kriseramte eurolande midlertidigt træder ud af euroen. Den fælles valuta har udviklet sig til et »fængsel«, som de skal kunne hoppe ud af for en stund for at devaluere sig til en bedre konkurrenceevne, lyder forslaget.
Økonomien reagerer ikke normalt
»Jeg går ind for euroen. Men det kræver en ny konstruktion«, siger Sinn til Politiken.
Frygten for en lang periode med økonomisk stilstand står han ikke alene med.
»Der er helt afgjort en risiko for en langvarig stagnation«, siger også økonomiprofessor Philipp Schröder fra Aarhus Universitet til Politiken.
Han bemærker, at udviklingen i eurozonen er »vital« for Danmark, fordi det er vores største eksportmarked.
I lighed med mange andre afviser Schröder sin tyske kollegas forslag om, at lande midlertidigt skal kunne træde ud af eurozonen, fordi det hverken er politisk og økonomisk gangbart. Men danskeren er enig i, at udsigterne er dystre, selv om Den Europæiske Centralbank (ECB) i længere tid har forsøgt at sætte gang i økonomien ved hjælp af bl.a. lave renter.
»Økonomien reagerer ikke normalt«, siger Philipp Schröder til Politiken.
I særlig grad vækker det opsigt, at inflationen i en længere periode kun har været en anelse over nul. Med andre ord stiger priserne minimalt, og mange økonomer taler om risikoen for decideret deflation - prisfald. I den situation kan virksomhederne ende med at tjene endnu mindre, hvilket kan sætte gang i en ond spiral for hele samfundsøkonomien.
Hos en af Frankrig største banker, Société Générale, forventer man nu kun en beskeden vækst på omkring en procent fra 2014 til 2020.
»Manglen på vækst er et nøglespørgsmål i Europa lige nu. Vi er bekymrede«, siger seniorøkonom Anatoli Annenkov fra Société Générale til Politiken: »Selvfølgelig er markederne opmærksomme på den her debat. Men denne udfordrings vedholdenhed er måske ikke rigtig trængt ind, og de politiske beslutningstagere gør ikke nok for at reformere deres økonomier«.
ECB har ingen kommentarer til Politiken, men henviser til det seneste pressemøde med formand Mario Draghi, der i sidste uge luftede muligheden for at lempe pengepolitikken yderligere.
Kilde: Politiken