Økonomi

Danskerne har rekord i forbruger-optimisme

Der er forskel på, hvor optimistiske de europæiske forbrugere er. Danskerne er med helt fremme.

Artiklens øverste billede
Danske forbrugere er mere optimistiske end forbrugere i resten af Europa.

Frygten for deflation har grebet om sig i Europa. Men de danske forbrugere skiller sig ud. I modsætning til borgere i andre europæiske lande, tror vi nemlig ikke på deflation, der er udtryk for faldende priser og økonomisk tilbagegang.

Det viser oplysninger fra Eurostat, der indsamler og bearbejder tal for hele Europa. Og det er godt nyt, fastslår forbrugerøkonom i Sydbank, Camilla Skovsbo Erichsen.

»Når man spørger de danske forbrugere, forventer de ikke, at der er faldende priser på vej. Forbrugerne forventer godt nok, at inflationen vil forblive meget lav, men at den trods alt fortsat vil være positiv. Og selv om inflationen har været meget lav i lang tid, så er forbrugernes inflationsforventninger faktisk højere nu end i starten af året,« siger Camilla Skovsbo Erichsen.

Det gode består i, at forventninger om deflation i sig selv kan være med til at starte en negativ spiral.

»Det er ikke kun det nuværende inflationsniveau, men også forventningerne, der er vigtige. Bider den lave inflation sig fast, kan det udvikle sig til et problem for økonomien,« siger Camilla Skovsbo Erichsen.

Det er i sig selv ikke et problem, hvis inflationen bliver negativ i en periode, understreger hun.

»Det farlige er, hvis forbrugerne begynder at forvente, at priserne vil blive ved med at falde, og at den negative inflation derfor bider sig fast.«

Inflationen er meget lav ikke bare i Danmark, men også i eurozonen. På kort sigt kan man som forbruger glæde sig over, at priserne kun stiger så langsomt, som de gør, for det gør det lettere at få pengene til at slå til. Men mange økonomer er dog mere skeptiske over for den lave inflation. Særligt prisudviklingen i eurozonen vækker bekymring.

Økonomerne frygter, at inflationen bliver så lav, at forbrugere og virksomheder forventer, at priserne ligefrem vil begynde at falde på længere sigt. Hvis man har en forventning om faldende priser, vil man typisk vælge at udskyde de større indkøb. Det vil føre til lavere privatforbrug og færre investeringer fra virksomheder og dermed trække den økonomiske vækst ned.

»Det kan give en selvforstærkende effekt, hvor den lavere vækst trækker priserne endnu længere ned, og vi kommer ud i et skadeligt deflationsscenarie. Netop derfor er det positivt, at danskerne er mere optimistiske,« siger Camilla Skovsbo Erichsen.

Det forventes, at inflationen i Danmark forbliver meget lav også i 2015. Men Sydbank ser kun en temmelig begrænset risiko for, at den lave inflation bider sig fast og får skadelige konsekvenser for væksten.

»I stedet for at bekymre sig om inflationsudviklingen, kan forbrugerne derfor foreløbigt nyde den lave inflation, som i sig selv betyder, at vores lønstigninger rækker længere og dermed giver plads til øget forbrug,« siger Camilla Skovsbo Erichsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.