Økonomi

Fremgangen i Euroland bedre end ventet

Økonomisk fremgang i Tyskland, Frankrig og Spanien samt et Grækenland endelig ude af recession trækker eurozonen i den rigtige retning.

Artiklens øverste billede
Væksten blomstrer i euroland. Men man skal ikke glæde sig for tidligt, advarer økonomer.

Trods teknisk recession i Italien er eurozonen samlet på vej frem.

Tal fra de europæiske lande viser, at der er fremgang i både Tyskland, Frankrig og Spanien. Fra 2. til 3. kvartal voksede Tyskland med 0,1 pct., mens Frankrig og Spanien klarede sig en smule bedre med vækst på hhv. 0,3 og 0,5 pct.

Godt for Danmark, lyder det fra Danske Bank.

"Dansk økonomi er en lille åben økonomi, og hvordan vores økonomi har det afhænger i høj grad af, hvordan det går rundt omkring ude i verdenen - og især i Europa, der udgør vores største eksportmarkeder. Selvom fremgangen i euroområdet i 3. kvartal overordnet set var meget moderat, er det trods alt positivt for dansk økonomi, at der var tale om fremgang," siger analytiker i Danske Bank, Mikael Olai Milhøj.

Samlet set voksede bruttonationalproduktet (BNP) i eurozonen med 0,2 pct. fra 2. til 3. kvartal, og det er en smule bedre, end økonomerne ventede ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. Her var forventningen 0,1 pct.

Den økonomiske vækst overhalede også akkurat forventningerne, når man kigger på årsbasis. Økonomien voksede 0,8 pct. i 3. kvartal sammenlignet med samme periode sidste år, og her forventede man en fremgang på 0,7 pct.

"Selvom væksten i euroområdet fortsat absolut ikke er prangende, må fremgangen siges at være en positiv overraskelse, da det var et kvartal, hvor opbremsningsfrygten absolut havde fået tag i markederne med stigende frygt for ny recessionsperiode lige om hjørnet," siger seniorøkonom i Handelsbanken, Rasmus Gudum-Sessingø.

Men glæden skal tages med forbehold, hedder det fra Tænketanken Europa.

"Når vi dog glæder os over de gode vækst tal må vi dog også holde fast i, at væksten er på et lavt niveau. Glæden over dagens tal er således at sammenligne med de syrlige bolsjer, man trods alt kan have glæde af, når bolsjeposen er tæt på tom," siger cheføkonom, Mikkel Høegh.

Samtidig med, at den økonomiske vækst er en smule bedre end ventet, bliver frygten for deflation skubbet længere væk af positive inflationstal.

Den årlige inflation i oktober er opgjort til 0,4 pct. mod 0,3 pct. i september. Alligevel skal man passe på med ikke at glæde sig for tidligt, siger Mikkel Høegh.

"Det er positivt, men vidner hverken om et opsving eller aflyser bekymringerne for den europæiske økonomi. Det er derfor afgørende, at der blandt politikerne er mod til at stimulere økonomien yderligere. Der er brug for flere investeringer både i offentligt og i privat regi, ellers bider krisen sig fast," siger han.

Et lyspunkt er dog alligevel at finde i de sydøstlige egne af Europa. Grækenland er nemlig endelig ude af recessionen, efter en økonomisk nedtur uden sidestykke i moderne tid.

"Det afspejler først og fremmest, at den græske eksport har fået vinger af, at de græske lønninger er styrtdykket i løbet af krisen. Det har gjort græske virksomheder særdeles konkurrencedygtige. Den genvundne fremgang betyder dog langt fra, at Grækenland nu kan lægge problemerne bag sig," siger cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, som understreger, at den offentlige gæld i Grækenland stadig er over 175 pct. af BNP, og at landet derfor har brug for at få eftergivet noget af gælden, førend der for alvor bliver lyst for enden af tunnelen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.