Økonomi

Verdens tredjestørste økonomi bevæger sig baglæns

Den ventede fremgang i den japanske økonomi udebliver. Det skaber spekulationer om nyvalg.

Den japanske økonomi, der er verdens tredjestørste, udvikler sig langt værre end forventet, og landet er nu ramt af recession.

Regeringen ventes derfor at udskyde en planlagt forhøjelse af momsen for ikke at forværre situationen, og muligvis kan det også få premierminister Shinzo Abe til at udskrive lynvalg, skriver de internationale nyhedsbureauer.

Natten til mandag dansk tid er væksttallene for tredje kvartal offentliggjort, og de viste tilbagegang. Analytikere havde ellers forudset, at det nu igen ville gå fremad. Det er nu anden gang i træk, at økonomien trækker sig sammen, hvilket er definitionen på en recession.

Bruttonationalproduktet (BNP) viste et fald på 1,6 procent på årsbasis mod en forventning blandt økonomer om en fremgang på 2,1 procent.

Nedgangen skyldes især, at forbrugerne holder på yennene.

- Det er meget svagere, end vi forventede, siger Kenichiro Yoshida, seniorøkonom hos Mizuho Research Institute.

- Væksten i forbruget er meget svag. Det er en af grundene til, at regeringen kan beslutte at udskyde (forhøjelsen af, red.) omsætningsafgiften.

Privatforbruget udgør omkring 60 procent af den samlede økonomi. Premierminister Shinzo Abe, der mandag vender tilbage efter et ugelangt besøg i Kina, Myanmar og Australien, sagde for få dage siden, at han først ville tage en beslutning om at sætte momsen i vejret efter at have set BNP-tallet for tredje kvartal.

Allerede tirsdag ventes han at bekendtgøre sin beslutning om at udsætte forhøjelsen, og muligvis vil han også forberede vælgerne på, at der måske snart igen vil blive udskrevet parlamentsvalg. Abe tiltrådte for bare to år siden.

- Det vil ikke være et valg om omsætningsafgiften, men om at søge opbakning til at fortsætte med "Abenomics", siger en japansk embedsmand til nyhedsbureauet Reuters.

Shinzo Abe lovede ved sin indsættelse i december 2012 at genoplive den slumrende japanske økonomi gennem en blanding af reformer, pengepolitiske lempelser og øget forbrug, der under ét kaldes "Abenomics".

/ritzau/Reuters

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.