Eurozonens handelsoverskud stiger
Handelsoverskuddet i eurolandene steg i september til samlet 18,5 mia. euro ifølge første opgørelse fra Eurostat.
Det var dermed noget højere end de 10,8 mia. euro, der var i handelsoverskud i samme måned af 2013, mens det var mere end end fordobling i forhold til augusts handelsoverskud på 8,6 mia. euro.
Der var i markedet ventet et handelsoverskud på 18,0 mia. euro ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News blandt tre økonomer.
Set over årets første ni måneder har de 18 eurolande et handelsoverskud på 125,8 mia. euro, godt en femtedel højere end samme periode af 2013.
For hele EU var der tale om et handelsoverskud på 2,6 mia. euro i september, så årets første ni måneder har vist et samlet handelsunderskud på 6,4 mia. euro.
Ritzau Finans