Økonomi

Boligboblen begynder at briste i Beijing

Den kinesiske boligboble er i fuld gang med at briste, efter at Beijings boligmarked også er blevet ramt af prisfald.

Friske tal for boligpriserne i Kinas 70 største byer har længe måned efter måned vist fortsatte prisfald i flere og flere byer, og i oktober er også Beijing med i statistikken, hvor priserne i 69 af de største byer faldt i forhold til september.

Kun Zhengzhou, der er hovedstad i den centrale Henan-provins, var den eneste by, hvor priserne ikke faldt, men forblev uændrede.

Prisfaldet satte for alvor ind i maj, hvor det stagnerende marked for første gang viste direkte prisfald i et større antal byer.

Antallet af byer med prisfald på årsbasis er nu oppe på 67 ud af 70.

Priserne faldt 1,1 pct. på årsbasis i Beijing og 0,6 procent i Shanghai, mens Hangzhou - hovedstaden i den sydøstlige Zhejiang-provins - havde det største fald blandt alle byerne med en nedgang på 8,7 pct.

De faldende priser har fået alarmklokkerne til at ringe i centralbanken People's Bank of China, der har lempet reglerne for realkreditlån og opfordret landets største långivere til at fremskynde tildelingen.

Tiltaget var en vending i fire års forsøg på at tøjle det uregerlige ejendomsmarked og kom efter officielle meldinger om, at boligmarkedet er en af de vigtigste af den kinesiske regerings indsatsområder.

Regeringen og centralbanken prøver at stoppe den negative prisspiral, der viser faldende priser i så godt som alle dele af det kinesiske boligmarked.

Om det virker står endnu hen i det uvisse, men oktobers prisfald kan være af teknisk karakter.

- Mange ejendomsudviklere bruger stadig prisjusteringer til at komme tættere på deres årlige salgsmål, selv om kun få kan nå dem. Salget stiger, men ikke ret meget. Overudbuddet er stadig ganske alvorligt, siger analytiker Donald Yu fra Guotai Junan Securities Co i Shenzhen til Bloomberg News.

Tirsdagens data fik den toneangivende pengemarkedsrente - syv-dages reporenten - til at falde 10 basispoint eller 0,1 pct.point til 3,00 pct., inden markedet stabiliserede sig på 3,02 pct. i følge det vejede gennemsnit udarbejdet af National Interbank Funding Center i Shanghai.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.