Økonomi

Københavnere finder sig ikke i et nej fra a-kassen

Nordjyderne æder upopulære afgørelser, mens ledige i hovedstaden rask væk klager over deres a-kasse.

Artiklens øverste billede
A-kassemedlemmer i Region Hovedstaden er på barrikaderne og tøver ikke med at klage over afgørelser fra deres a-kasse, viser en ny statistik fra Arbejdsskadestyrelsen. Nordjyderne er derimod mest tilbageholdende med klager over a-kassen.

Ledige i hovedstaden finder sig ikke i hvad som helst. Og i hvert fald ikke i et nej til dagpenge fra deres a-kasse. Det viser den første opgørelse af sin art over klager over landets 26 a-kasser, som Arbejdsskadestyrelsen netop har offentliggjort.

I alt 3.388 a-kassemedlemmer klagede sidste år over deres a-kasse. Næsten halvdelen af klagerne gik på retten til dagpenge, og klagerne kom især fra Region Hovedstaden.

For hver 1.000 a-kassemedlemmer kom der sidste år 1,8 klage i Region Hovedstaden, mens nordjyderne i langt højere grad finder sig i afgørelserne fra deres a-kasse. Region Nordjylland tegner sig for den laveste klageandel med 1,0 klage for hver 1.000 a-kassemedlemmer.

Kasserer for El-forbundets a-kasse i Nordjylland, Claus Madsen, forklarer forskellen med mentalitetsforskelle mellem Nordjylland og hovedstaden. Ud over at være kasserer i en nordjysk a-kasse, er Claus Madsen også kasserer i en af de a-kasser, hvor færrest medlemmer klager overhovedet.

»Det er fuldstændig rigtigt, at vi yderst sjældent har medlemmer, der klager. Ud over at sige, at vi gør vores arbejde ordentligt, så har det nok også noget at gøre med mentaliteten. Københavnere er nok mere nogle brokrøve, mens folk heroppe er mere autoritetstro. For vi er jo en autoritet; vi kan stoppe dagpengene og dermed tage forsørgelsen fra folk,« siger Claus Madsen.

Mens El-fagets a-kasse, Byggefagenes og sygeplejerskernes a-kasse får færrest klager, viser den nye statistik, at Arbejdsskadestyrelsen i perioden 2011-2013 har fået flest klager over de tre a-kasser: ASE, Kristelig Arbejdsløshedskasse og HK's a-kasse.

Hvis man deler klagerne op på, hvor stor en andel af a-kassernes medlemmer, der klager, er medlemmerne hos DANA, Det Faglige Hus' a-kasse og ASE de mest utilfredse.

ASE går altså igen i den uheldige ende af statistikken, uanset hvordan man ser på det. Men det er helt naturligt, og faktisk kun en politisk fordel, siger Thomas Telving, der chef for politik og kommunikation i ASE. ASE er a-kasse for selvstændige.

»For os at se, er det fuldstændig naturligt, at der kommer mange klager over os. For vi opfordrer selv medlemmerne til at klage over vores afgørelser,« siger Thomas Telving.

Han forklarer, at a-kassereglerne for selvstændige er yderst indviklede og på mange måder uhensigtsmæssige. Derfor har ASE som sin største mærkesag at få lavet a-kassereglerne for selvstændige om, og de mange klager fra medlemmerne kan ifølge Thomas Telving bruges politisk.

»Det er lige før, at jo flere medlemmer, der klager, desto bedre, for så kan vi få politikerne til at åbne øjnene,« siger Thomas Telving.

Han giver som eksempel, at reglerne for hvornår en selvstændig kan anses for at være ophørt med sin virksomhed og dermed berettiget til dagpenge, er meget bureaukratiske, og ren formalia ofte blokerer for dagpengeudbetaling, selv om medlemmerne vitterligt har afhændet deres virksomhed.

 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.