»Markant skifte« mod afdrag truer væksten

Økonomien risikerer at blive kvalt i afdrag.

Fortsætter den økonomiske uvished, vil rigtig mange boligejere vælge af at afdrage på deres lån. Det kan ramme økonomien, vurderer Jyske Bank i en ny analyse.

Så mange som 80 pct. af dem, der indtil nu har haft udløb af deres afdragsfrihed efter 10 år, har valgt at afdrage i stedet for få et nyt afdragsfrit lån, i følge Niels Rønholt, seniorøkonom i Jyske Bank. Det skyldes bl.a. at den økonomiske uvished er stor, mener han. Fortsætter uvisheden de næste år, når afdragsfriheden udløber for endnu flere, så kan skiftet væk fra afdragsfrihed måske gå for hurtigt, mener han.

Udviklingen sker samtidig med, at mange på det seneste har valgt at forlade det helt korte lån, og vælge andre med længere renter.

»Vi kan også få en mere markant bevægelse over mod lån med afdrag og lån med længere rente. Får vi en massiv bevægelse over mod lån med afdrag, kan vi godt udskyde opsvinget på ubestemt tid,« siger Niels Rønholt.

Sidste år løb 4.700 tør for afdragsfrihed, mens 27.000 vil løbe tør i år, ifølge Erhvervs og Vækstministeriet. Næste år vil omtrent 70.000 få udløb, mens omtrent 60.000 afdragsfrie lån udløber i 2016.  

Politikerne presser i disse år samtidig på for at nedbringe andelen af nye afdragsfrie lån i realkreditsektoren, ved bl.a. at stramme kravene til institutternes udlånspolitik i den såkaldte tilsynsdiamant.

Lånene udgør ifølge bl.a. Nationalbanken en risiko for hele økonomien, fordi de er med til at fastholde husholdningernes gæld på et meget højt niveau. Derved er de sårbare overfor udsving i boligpriser eller ledighed.

Men bliver bevægelsen væk fra afdragsfrihed for voldsom, er det ifølge Niels Rønholt altså også en risiko for den økonomiske vækst. Hvis alle afdragsfrie lån bliver konverteret til lån med afdrag i morgen, vil boligejerne få en forhøjelse af ydelsen på op mod 35 mia. kr. om året, viser beregninger fra Jyske Bank. Det er nok til at lægge økonomien brak, vurderer han.