Økonomi

Rente i bundrekord er tegn til ECB

Toneangivende spansk rente i laveste niveau nogensinde. Den Europæiske Centralbank vil måske øge farten på seddelpressen.

For første gang nogensinde nåede renten på den 10-årige spanske statsobligation under 2 pct.-grænsen.

Det skete mandag morgen, og udviklingen står i skærende kontrast til den virkelighed, som den spanske stat måtte agere under, da den sydeuropæiske gældskrise var på sit højeste. I sommeren 2012 betalte spanierne omtrent 7,5 pct. for at låne penge, og det tyngede den trængte stat mere, end godt var.

Mandag morgen blev en rente så lav som 1,98 pct. kortvarigt registreret. Samme udvikling har man set i blandt andet Italien, og hovedforklaringen skal findes i Den Europæiske Centralbank (ECB).

Her venter investorer og andre med økonomisk interesse aktuelt på, at centralbankchef Mario Draghi putter penge i automaten, der er fyldt med statsobligationer. Eller sagt på en anden måde: at han sætter endnu mere fart på den seddelpresse, som allerede er sat i sving.

»Flere og flere forventer, at ECB vil give sig til at købe statsobligationer for nye penge,« siger cheføkonom i Sydbank Jacob Graven.

Han peger på, at de spanske og italienske statsobligationer vil være i høj kurs, fordi der her fortsat er "rente at hente".

Det er ikke mindst den alarmerende lave inflation på 0,4 pct., der giver hovedpine i centralbanken, men også de lave væksttal i Europa forsøger man at gøre noget ved.

Det fik tidligere ECB til at sætte gang i opkøb af obligationer som de såkaldte ABS'er (ompakkede banklån) og dækkede obligationer herunder boligobligationer.

Målet er, at bankens balancen skal øges med 1.000 mia. euro, men det bliver formentlig svært at nå med det nuværende opkøbsprogram, og derfor spekuleres der i, at Draghi og co. skruer op for blusset.

»Nogle mener, at Draghi i fredags indikerede, at man er klar til at begynde at købe statsobligationer allerede her i november, da han sagde, at inflationen skal tilbage på det ønskede niveau hurtigst muligt,« forklarer Jacob Graven.

Draghi gav udtryk for, at man er parat til at "gøre, hvad vi skal". Nogenlunde samme retorik brugte han under gældskrisen, da han lovede, at ECB ville gøre, hvad det end krævede at redde Euroen.

Samme tolkning af den aktuelle udvikling har chefstreteg Henrik Drusebjerg i investeringsbanken Carnegie.

»Rentereaktionen er et tegn på, at man tager Draghis ord alvorlig, når han nu på adskillige taler har sagt, at man snart går skridtet videre i den meget voldsomme reflation i verdensøkonomien, som man er ved at lave. Spørgsmålet er, om det kommer på næste møde,« siger Drusebjerg.

Inflationsforventningerne er meget lave, og i bedste fald vil man formentlig være i stand til at fastholde det niveau, så det ikke forværres.

Jacob Graven, cheføkonom, Sydbank

Foruden et løft i inflationen er det uden tvivl en ambition, at opkøbene kan være med til at sparke liv i væksten i det slumrende Europa. En nøgle til det er at sætte gang i forbruget.

»Man prøver at lave en reflation af økonomien, hvor man pumper penge ud og presser aktivpriserne op og håber, at den øgede formueffekt gør os alle mere friske med forbruget,« siger Henrik Drusebjerg.

I Sydbank tvivler man dog på effekten.

Jacob Graven mener således, at opkøbene næppe vil få inflationen til at stige hurtigt.

»Inflationsforventningerne er meget lave, og i bedste fald vil man formentlig være i stand til at fastholde det niveau, så det ikke forværres.

Men man kan godt forestille sig, at alle de her penge vil give en form for fest i det finansielle system, fordi pengene vil søge alle mulige steder hen,« siger han.

Det næste møde i ECB's styreråd finder sted i Frankfurt den 4. december.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.