Økonomi

ECB leger med finansmarkederne

Siden rentemødet tidligere på måneden er der kommet flere tegn på, at ECB forbereder nye opkøb. Men endnu intet konkret.

Artiklens øverste billede
Mario Draghi, chef for Den Europæiske Centralbank skal tale i dag. Måske kommer han med flere fingerpeg om bankens næste træk.

Der kommer stadig flere tegn på, at den Europæiske Centralbank (ECB) lader op til at udvide sit opkøbsprogram af obligationer. Men endnu er der ikke gjort noget.

I går sagde ECB’s vicepræsident Vitor Constancio ifølge Nordea, at hvis målet om at øge bankens balance og presse inflationen op ikke snart sker, så kan nye tiltag komme på tale, inklusiv køb af statsobligationer. I dag taler ECB præsident Mario Draghi og bl.a. Nordea regner med, at han bliver endnu mere konkret.

Nye tiltag kan tvinge renten på de lidt længere obligationer endnu længere ned, vurderer både Nordea og Sydbank. Skuffer banken derimod markedet, og trækker sig fra at lave yderligere tiltag, så kan renten stige hurtigt og aktiemarkederne falde.

»Selvom der ikke er besluttet noget endnu, så viser Constancios udtalelser, at ECB er kommet langt i tankerne og vurderingerne af nye tiltag. Måske kan der komme nye tiltag allerede ved ECB-mødet i næste uge, hvilket måske kan blive luftet i dag, når Draghi holder tale,« siger chefanalytiker Morten Hassing Povlsen.

Indtil videre har banken i et forsøg på at tvinge renten ned og forbrugerpriserne væk fra deflationens rand købt begrænsede mængder op af nogle få typer af obligationer. Men i takt med at forbrugerprisstigningerne vedbliver med at ligge et godt stykke under bankens målsætning på omtrent 2 pct., og den europæiske økonomi stadig ser svag ud, så stiger spekulationerne om at ECB vil købe langt flere obligationer og udvide programmet til f.eks. statsobligationer.

På et møde tidligere på måneden sagde Mario Draghi, at han ønskede ved at pumpe omtrent 1.000 mia. euro mere ud i markederne på den ene eller den anden måde. Han sagde også, at han havde beordret sin stab til at planlægge »yderligere tiltag« så de kan implementeres hurtigt, hvis de eksisterende ikke virker. Ifølge Nordea kan han på et møde i dag, måske blive endnu mere konkret.   

De finansielle markeder har ifølge bl.a. Nordea og Sydbank allerede prissat et udvidet opkøbsprogram i starten af næste år og renterne mange steder i eurozonen slog i går bundrekorder.

Constancio afslørede han, at nye opkøb kan blive foretaget efter ECB’s kapitalnøgle dvs. en fordeling i forhold til størrelsen af landenes befolkning og økonomi. I så fald vil den største andel blive tyske statsobligationer.

ECB har i flere omgange forsøgt at presse penge ud gennem bankerne, ved bl.a. at tilbyde dem billige lån med krav om at de igen lånes ud til f.eks. mindre virksomheder til brug for investeringer. Men hidtil kun med ringe held.  De manglende investeringer er ifølge EU-Kommissionen med til at fastholde Europa på randen af recession.

Kampen for at få liv i den europæiske økonomi har på det seneste skiftet gear.

I går offentliggjorde Kommissionen en plan, der skal skaffe investeringer for omtrent 2.350 mia. kr. i 2015, 2016 og 2017. Investeringerne skal kanaliseres ned i bl.a. transport- , infrastruktur- og uddannelsesprojekter, som kan skabe vækst her og nu ved at eksempelvis at øge beskæftigelsen i byggebranchen. På den lange bane skal de øge produktiviteten og dermed vækstpotentialet.

Ideen er at hive EU ud af den investeringstørke, som seks år i krisens tegn har efterlagt området i.

Ifølge Kommissionen toppede investeringerne i EU på 3.200 mia. kr. i 2007. I dag ligger de ifølge Jean-Claude Juncker mere end 2.000 mia. kr. under den historiske trend.

»I de kommende måneder vil der sandsynligvis fortsat være diskussioner om hvordan den Europæiske økonomi kan stimuleres yderligere,« siger Jacob Graven

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.