Økonomi

Økonom: Forbrugerne vinder på lav oliepris

Til gengæld kan det gå ud over Vestas og incitamentet til den grønne omstilling.

Artiklens øverste billede
Olieselskaberne og de olieproducerende lande er lige nu blandt taberne, mens forbrugerne kan glæde sig over billigere brændstof og fyringsolie.

Det er godt nyt for forbrugerne, at de olieproducerende landes organisation, OPEC, har besluttet, at der ikke på nuværende tidspunkt skal reduceres i olieproduktion.

Det er også godt nyt for olieforbrugende lande som Japan og Kina.

På taberholdet er så de olieproducerende lande, olieselskaberne og sideindustrierne i oliebranchen. Men også den danske vindmølleproducent Vestas kan blive ramt, fordi en lav oliepris er med til at fjerne incitamentet til den grønne omstilling mod vind- og solenergi.

Samtidig kan den lave oliepris være med til at presse den meget beskedne inflation i Europa over i deflation, som kan tvinge den Europæiske Centralbank, ECB, ud i oblitationsopkøb.

Jeg vil ikke blive forundret, hvis vi i løbet af 2-3 måneder ser den meget lave europæiske inflation skifte til deflation.

Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet

Sådan forklarer investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet nogle af konsekvenserne oven på OPEC-beslutningen i Wien. Beslutningen fik olieprisen til at falde yderligere, så den nu ligger i cirka 72,5 dollars for en tønde. Dermed nærmer prisnedgangen over de seneste fire måneder sig 33 pct.

»Generelt er en lav oliepris godt for den globale økonomi, og det er godt for forbrugerne, der kan spare på brændstofudgifterne. Det skulle så give andre muligheder for forbrug,« siger Per Hansen.

Her og nu går en lavere oliepris først og fremmest ud over olieproducenterne. Det vil ramme lande som Saudi-Arabien, Rusland, Venezuela og Norge.

»Olieselskaberne mister selvfølgelig også indtægter, men det vil først og fremmest gå ud over underleverandørerne i olieindustrien. Her vil borerig-selskaberne blive hårdest ramt, fordi det kræver en oliepris på 80-90 dollars per tønde for at være rentabelt at bore efter olie på dybt vand. Det kan betyde, at borerigge tages ud af drift, fordi det ikke kan betale sig at lede efter olie til den aktuelle pris. Derfor kan vi komme til at se en overlevelseskamp i den branche,« vurderer Per Hansen.

For USA, der i kraft af skiferolien har udviklet sig til at blive verdens største olieproducent, er der både negative og positive konsekvenser. Den store amerikanske olieproduktion har betydet, at OPEC-landene ikke længere har de tidligere muligheder for at styre udviklingen.

»Den amerikanske skifergas-økonomi er afhængig af oliepriser på mindst 80 dollars per tønde. En lavere pris vil ramme de amerikanske skifergas-selskaber, men generelt for den amerikanske økonomi er det godt med en lav oliepris, fordi amerikanerne også forbruger så meget olie,« forklarer Per Hansen.

Til gengæld kan det tvinge den Europæiske Centralbank til at købe op i obligationer.

»Jeg vil ikke blive forundret, hvis vi i løbet af 2-3 måneder ser den meget lave europæiske inflation skifte til deflation. Det vil lægge pres på ECB for yderligere opkøb. Det vil også betyde, at de faktisk ufatteligt lave renter vil falde yderligere. For investorerne betyder det, at der kun vil være aktier tilbage, hvis de vil have et afkast,« siger Per Hansen.

Selv om han mener, at lavere oliepriser generelt er godt for den globale økonomi, peger han også på, at den nuværende situation vil flytte væksten fra de olieproducerende lande til de energiimporterende lande.

Om de danske virksomheder så kan udnytte situation til at få mere gang i eksporten, er han mere tvivlende over for.

»Der vil være lande, der umiddelbart vil have gavn af den lavere oliepris. Men i Danmark er energipriserne mere bestemt af skatter og afgifter end af den rå oliepris. Skatterne og afgifterne er afgørende for indtægterne på statsregnskabet. Derfor vil de danske virksomheder ikke i samme grad kunne styrke deres konkurrencedygtighed,« mener Per Hansen.

Samtidig vil en lavere oliepris kunne ramme den grønne omstilling i retning mod mere vindenergi og solenergi.

»Det vil kunne ramme en virksomhed som Vestas. Med en lavere olierpris vil der ikke være det samme incitament til at satse på de alternative energiformer. Derfor kan man ikke udelukke, at man i nogle lande vil overveje, om man med fordel kan skære lidt ned på støtten til de alternative energiformer. Lige nu bliver de fossile brændstoffer jo mere konkurrencedygtige,« tilføjer Per Hansen.

Også hos Nordea peger man på muligheden for europæisk deflation som en følge af OPEC-beslutningen. Det sker med henvisning til, at olieprisen faldt omgående, mens renterne faldt yderligere og euroen blev yderligere svækket.

»Olieprisen er nu presset ned i det laveste niveau i fire år.  Udover at presse de olieproducerende lande skaber det også risiko for lavere inflation. Det betyder i særdeleshed, at deflationsspøgelse kommer nærmere Eurozonen. Det kan betyde, at ECB snart kommer på banen med yderligere tiltag,« siger chefanalytiker Morten Hassing Povlsen.

Holdningen går igen hos Jyske Bank, hvor seniorøkonom Tina Winther Frandsen også forventer, at ECB kan blive tvunget til at reagere.

»På grund af den lave oliepris forventer vi nu yderligere fald i inflationen, og den nu bekymrende lave inflation lægger et stort pres på ECB. Centralbankchefen Mario Draghi udtrykte allerede torsdag bekymring over udviklingen. Samtidig gentog han, at ECB overvejer opkøb af alle typer finansielle aktiver - bl.a. statsobligationer. Men vi forventer dog ikke, at der vil komme nye lempelser fra ECB allerede på decembermødet,« forklarer Tina Winther Frandsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.