Økonomi

Danske Bank: Stærkeste USA-vækst i 10 år

Der er også tegn på vækst i Kina og Japan. Samtidig bedres udsigterne for Europa.

Artiklens øverste billede
Der er udsigt til et amerikansk forbrugsopsving, vurderer Danske Bank.

Den globale økonomi er i så meget bedring, at der i de kommende år vil ske vækst på de væsentligste globale markeder.

Det vurderer Danske Bank i en ny prognose med titlen "The Big Picture".

Den økonomiske vækst skyldes først og fremmest, at der i de kommende år vil blive flere til at trække.

Det store fald i oliepriserne bliver grundlaget for det amerikanske forbrugsopsving. Det kan selvfølgelig have negative konsekvenser for oliebranchen, men fordelene på andre områder vil langt opveje det.

Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank

Men samtidig skønner banken også, at USA vil blive det kraftigste lokomotiv med en vækst på godt 3 pct.

»Dermed er USA på vej mod sit bedste år siden 2005,« lyder det fra Allan von Mehren, der er chefanalytiker for området International Makro.

»Det store fald i oliepriserne bliver grundlaget for det amerikanske forbrugsopsving. Det kan selvfølgelig have negative konsekvenser for oliebranchen, men fordelene på andre områder vil langt opveje det. En lavere energiregning giver højere forbrug.

Samtidig underbygges det af, at de amerikanske husholdninger oplever store stigninger i formuerne, og at der er stærk vækst i jobmarkedet. Yderligere er virksomhederne nu begyndt at skrue op for forventningerne. Derfor tror vi på, at den amerikanske økonomi vil vise en vækst på 3,1 pct. i 2015 og 2,7 pct. i 2016. Det skal sammenlignes med en vækst på 2,3 pct. i år. Det er det, vi kalder en pæn vækst,« forklarer Allan von Mehren.

Men Danske Bank ser også fremgang for Kina, Japan og Europa.

Den kinesiske vækst er ellers aftaget i løbet af 2014. Kina er verdens næststørste økonomi.

»Men nye lempelser fra myndighedernes side kombineret med den faldende oliepris vil give ny luft til Kinas økonomi. Vi forventer ikke et buldrende opsving, men en svagt stigende vækst, så Kina i de kommende kvartaler kan være med til at støtte verdensøkonomien,« siger Allan von Mehren.

Samtidig vurderer han, at også Japan er ved at komme sig oven på aprils momsforhøjelse, der førte til en voldsom opbremsning.

»Man kan sige, at Japan skifter fra bakgear til igen at køre fremad. Samtidig vil pengepolitiske lempelser fra den japanske centralbank skubbe til væksten,« mener Allan von Mehren.

Det bør efter hans vurdering også gavne danske eksport.

»Euroen er blevet svækket, og det bør styrke de danske virksomheder på eksportmarkeder uden for Europa. De danske og europæiske varer bliver billigere, og det giver mulighed for at vinde markedsandele,« forklarer analytikeren.

Men dansk økonomi vil først og fremmest få gavn af den forventede bedring i Eurozonen.

»Krisen mellem Rusland på den ene side og Ukraine/Vesten på den anden side har haft afgørende betydning for, at genopretningen i Eurozonen har været sat på pause. Det er især virksomhederne, der i løbet af året har skruet ned for investeringer og lagre. På grund af krisen har de holdt igen med at investere. Derimod har forbrugerne skabt en pæn vækst. Den har især været båret frem af reallønsfremgang og lave renter,« siger Allan von Mehren.

Danske Bank forventer, at væksten i Eurozonen vil vokse fra 0,9 pct i år til 1,5 pct. i  2015. I 2016 forventer banken en vækst på 2 pct.

»Det bygger vi bl.a. på, at de tyske  forbrugere har været villige til at bruge penge, selv om Tyskland har været hårdt ramt at Rusland/Ukraine-konflikten. Samtidig ser vi også fremgang i Polen, og så tror vi også, at effekten af krisen vil aftage,« forklarer Allan von Mehren.

Han peger dog også på, at Rusland nu er under stort pres - dels på grund af sanktionerne og dels på grund af faldet i olieprisen.

»En finansiel krise i Rusland kan få negative effektir for Europa, og den lavere oliepris har selvfølgelig også negativ effekt for de olieeksporterende lande,« siger Allan von Mehren.

Danske Bank forventer, at 2015 pengepolitisk kan blive et historisk år, hvor de to centralbanker i USA og Europa går i hver sin retning.

»Vi forventer, at den amerikanske centralbank iværksætter den første rentestigning siden 2006, mens den europæiske centralbank omvendt ventes at skulle stimulere økonomien med opkøb af statsobligationer.

»Derfor regner vi med en fortsat svækkelse af euro over for dollar. Det er en udvikling, der har været i gang i nu et halvt år, og dermed svækkes også kronen i forhold til dollaren,« siger Allan von Mehren.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.