Økonomi

Danske Bank: Det lysner for eksporten

Banken sporer øget aktivitet på de fleste eksportmarkeder.

Artiklens øverste billede
Danske Bank er optimisk på vegne af den danske eksport.

De danske virksomheder har udsigt til en bedring af eksportmulighederne både i den resterende del af året og ind i det nye år.

Det vurderer Danske Bank med udgangspunkt i sit eksportbarometer, der ganske vist faldt fra 52,0 i oktober til 51,8 i november.

Eksportbarometeret dækker 80 pct. af den samlede danske eksport, så det er bredt funderet.

Mikael Olai Milhøj, makroanalytiker i Danske Bank

»Men når tallet er over 50, er det udtryk for øget aktivitet, og eksportbarometeret har nu ligget stabilt i intervallet 51,5-52,0 gennem de seneste fire måneder. Niveauet er ganske vist ikke så højt som tidligere på året, men det tyder på en øget vareeksport i årets sidste kvartal. Det er meget positivt, fordi vareeksporten faldt med 0,75 pct. fra 2. til 3. kvartal,« siger makroanalytiker Mikael Olai Milhøj.

Han peger på, at det ikke kun er nogle få eksportmarkeder, der viser øget aktivitet.

»Eksportbarometeret dækker 80 pct. af den samlede danske eksport, så det er bredt funderet - selv på de mindre eksportmarkeder,« understreger Mikael Olai Milhøj.

Han vurderer også, at den øgede aktivitet vil fortsætte ind i 2015.

»Vi har tidligere vurderet, at der kunne blive tale om en fremgang på 2 pct. i 2015. Nu hælder vi nok mere til, at fremgangen ikke bliver helt så stor. Men alligevel forventer vi, at den globale vækst vil accelerere i løbet af det første halvår af 2015. I Europa vil en svækket eurokurs, fortsat lave renter og øget kreditvækst understøtte væksten,« forklarer analytikeren.

»Den danske økonomi er eksporttung, og derfor er det godt at få mere gang i den globale økonomi. Derfor er vi forsigtige optimister på vegne af den danske eksport,« tilføjer Mikael Olai Milhøj.

Ved siden af en lavere eurokurs trækker også den lave oliepris i positiv retning.

»For de almindelige forbrugere virkere en lavere oliepris næsten som en skattelettelse, og lavere energipriser styrker også virksomhedernes konkurrenceevne,« siger han.

Derfor mener han også, at industrien kan se lidt mere lyst på mulighederne.

»Vi har tidligere givet udtryk for, at industrien ser for sort på fremtiden vurderet ud fra den lave industritillid. Den steg kun marginalt fra -16 i oktober til -15 i november. Men industritilliden bør i højere grad afspejle aktiviteten på eksportmarkederne. Derfor vurderer vi også, at industritilliden vil stige, i takt med at det over de kommende måneder bliver mere tydeligt, at økonomien ikke er så skrøbelig som frygtet for kun et par måneder siden,« tilføjer Mikael Olai Milhøj.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.