Vilde boligpriser har tvunget massevis af kinesere til et "rotteliv"
Lejligheder flere etager under jorden er blevet et nødvendigt alternativ, hvis man vil overleve i Kinas hovedstad.
Boligpriserne i Beijing er uopnåelige for mange i hovedstaden, som har 24 mio. indbyggere. Ifølge den amerikanske radiostation NPR har mangel på plads og ekstreme boligpriser tvunget 1 million indbyggere til at bo i lejligheder under jorden.
Borgerne har blandt andet taget beskyttelsesrum og opmagasineringsrum i brug til ulovlig beboelse. En del af problemet skyldes den kinesiske byggemetode, hvor der laves store arealer til kælder og endda kælder i flere etager. Den amerikanske professor Annette Kim har en Ph.D. i urbanisering og hun har undersøgt problemerne i Beijing.
- Den kinesiske byggemetode med beskyttelsesrum og lagerarealer er en del af forklaringen, samtidig med at der stadig er krav om beskyttelsesrum, udtaler, Annette Kim, som arbejder for University of Southern California til NPR.
Kældrene i Beijing findes i op til tre etager, og de bitte små værelser er uden vinduer og der er så fælles toiletter og køkkener. Værelserne kan være så små, at man kun lige kan have en seng. Ifølge professor Annette Kim er prisen på værelserne i omegnen af 70 dollar per måneder, hvilket er betalbart.
Denne beboelsesform har dog været ulovlig i Kina siden 2010, og beboerne er også social stigmatiseret. Ifølge Annette Kim findes der en frygt over for boerne i de underjordiske værelser, og hovedparten af beboerne i de underjordiske værelse er unge migranter fra landområderne, som søger job i storbyen.
Annette Kim vurderer over for Aktiefokus, at problemet kan være stigende trods en kinesisk indsats af myndighederne, idet hun ved sit ophold i Beijing oplevede en stigende trend i internetannonceringen for disse værelser. Professoren nævner, at det er svært, at vurdere antallet, og henviser til forskellige estimater fra 800.000 og op til mere end 2 mio. underjordiske beboer.
Fotograf Chi Yin Sim, som har base i Beijing, har dokumenteret disse forhold med udgivelse af "China's Rat Tribe".
Du kan se billeder fra bogen her.
Fotografen udtaler, at hun var fascineret af at der er en verden under jorden, og at hun derfor måtte undersøge forholdene.
Aktiefokus