Økonomi

Kriselamperne blinker i Athen

Politisk uro vækker stor bekymring for Grækenland og ikke mindst landets økonomi.

Artiklens øverste billede
Premierminister Antonis Samaras og den øvrige græske regering har svært ved at finde en farbar vej frem.

Kriseindikatorerne blinker atter på fuldt blus i Grækenland.

Fornyet politisk uro i det gældsplagede land har fået investorerne til at tage benene på nakken.

Det fik tirsdag det græske aktiemarked til at styrtdykke med omtrent 13 pct. Et fald, der ikke er set i landet siden 1987.

Også obligationerne reagerede i negativ retning. Den 3-årige statsobligation steg 176 basispoint til 8,23 pct., hvilket er højere end selv renten på den 10-årige obligation, der tirsdag steg med 80 basispoint til 7,83 pct.

Udviklingen ligner dermed den, som man oplevede da gældskrisen blussede op i Europa i 2010, og konsekvensen kan blive ganske voldsom.

»I yderste konsekvens kan uroen føre til, at Grækenland må forlade eurosamarbejdet og endnu engang erklære sig statsbankerot,« lyder det i en skriftlig kommentar fra Sydbanks cheføkonom Jacob Graven.

Samme dystre melding lød gentagne gange fra økonomer for tre-fire år siden, men det lykkes grækerne efter en teknisk statsbankerot at få styr på situationen.

Det skyldtes i høj grad, at den såkaldte trojka (EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond) holdt hånden under landet ved hjælp af en række milliardstore lånepakker for sammenlagt 1.790 mia. kr.

Til gengæld for den økonomiske håndsrækning har det været kravet, at Grækenland skulle leve op til en række krav, som trojkaen har stillet til landets økonomiske politik.

Det er de krav, som der nu atter er skabt tvivl om, og som har fået investorerne til at flygte i en grad, så aktiekollapset på 9,7 pct., da gældskrisen var på sit højeste den 24. oktober 2010, virker som et mindre bump. 

Den græske regering er selv skyld i problemerne denne gang. Mandag aften meddelte den ganske overraskende, at den vil gennemføre et præsidentvalg på denne side af jul, fordi man skal finde en afløser for den nuværende præsident, Karolos Papoulias.

Problemet er, at regeringen ikke har flertal for sin kandidat, Stavros Dimas, og får den ikke det, skal der udskrives valg til parlamentet tidligt i 2015, og her er det venstreorienterede parti Syriza ifølge de aktuelle meningsmålinger favorit til at vinde.

I yderste konsekvens kan uroen føre til, at Grækenland må forlade eurosamarbejdet og endnu engang erklære sig statsbankerot.

Sydbanks cheføkonom Jacob Graven

»Syriza vil gerne holde Grækenland i eurosamarbejdet, men vil ikke leve op til de aftaler, den nuværende regering har indgået med trojkaen. Det stiller spørgsmål ved, om Grækenland kan blive i eurozonen,« lyder vurderingen fra Jacob Graven.

Grækerne er i forvejen på kant med trojkaen efter, at man har vedtaget en finanslov for 2015, som ikke nyder den magtfulde treenigheds opbakning.

Den har stillet krav om yderligere besparelser og en strammere skatteskrue, men det har Grækenland altså afvist. Derfor tilbageholder trojkaen aktuelt den sidste hjælpepakke på 13,4 mia. kr.

Den gode nyhed i denne sammenhæng er, at problemerne i Grækenland ikke ser ud til at brede sig til det øvrige euroland.

Ganske vist steg både de spanske og italienske renter en anelse i sympati med naboerne mod øst, men indtil videre er det ikke noget, der bekymrer.

Det kan dog hurtigt ændre sig.

»Hvis den græske krise udvikler sig, og det bliver mere sandsynligt, at Grækenland snart får en ny regering, kan uroen meget vel sprede sig til de andre gældsplagede lande,« mener Jacob Graven.

Han minder dog om, at landene i Sydeuropa står godt rustet med rekordlave obligationsrenter.

Omvendt er gælden i den offentlige sektor fortsat meget høj i landene, og gældskrisen kan derfor ikke betragtes som et overstået kapitel, mener han.

Samme risikoscenarie ser man i Nordea, hvor analytiker Jan von Gerich ellers har set tegn på en stabilisering af den græske økonomi og endda tegn på BNP-vækst.

»Men stemningen har været noget svingende på det seneste, og den seneste udvikling peger i langt højere grad nedad for økonomien,« lyder det.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.