Økonomi

EL: Staten sparer sig til smalhans og lav vækst

Regeringen fejler, når den sænker skatter og sparer i det offentlige, mener Enhedslistens Frank Aaen.

Regeringen skyder så skævt i sin økonomiske politik, at væksten i år er halveret til 0,7 procent af BNP mod det dobbelte skøn i august. Lavvækst skyldes, at regeringen fejlagtigt sænker virksomhedernes selskabsskat, men sparer for meget i det offentlige.

Sådan læser Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, Økonomisk Redegørelse, som regeringen fremlagde torsdag.

- Det fejlagtige vækstskøn viser, at de store skattelettelser til virksomhederne ikke har sat gang i investeringerne. Skatte- og afgiftssænkningerne har simpelt hen ikke skabt arbejdspladser, siger Frank Aaen i en skriftlig kommentar.

Han skoser regeringen for at spare alt for meget i det offentlige, som ikke trues af store underskud.

I år får de offentlige finanser et plus på 1,8 pct. af BNP. Det ligger langt inden for tærsklen for underskud i budgetloven. Den stramme finanspolitik rammer væksten, mener Frank Aaen.

- Jeg har i flere år sagt, at krisen bliver langvarig, og vi kan ikke vente på, at virksomhedsbosser eller finansmarkedet finder det opportunt at investere og dermed skabe arbejdspladser, siger Frank Aaen.

Derfor vil han investere mere i grøn omstilling, kollektiv trafik og velfærd.

- Det er rent spin, når Bjarne Corydon siger, at han fører en lempelig finanspolitik. Det er en forkert finanspolitik i en krisetid, siger Frank Aaen.

Han påpeger, at der i år bliver 3000 færre offentligt ansatte, mens det offentlige forbrug som sædvanlig lander lavere end planlagt.

- Det skyldes regeringens tossede budgetlov, der sanktionerer kommuner og regioner, så de bruger færre penge, end der er budgetteret med. Det er hul i hovedet i en krisetid og koster arbejdspladser og velfærd, mener Frank Aaen.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.