Tømmermændene efter finanskrisen er langt fra overstået

Vi er hårdere ramt af finanskrisen end først antaget.

For første gang har det været muligt for Erhvervs- og Økonomiministeriet at adskille husholdningernes forbrug fra private institutioner som fagforeninger, privat- og friskoler osv. Det betyder, at man præcist kan aflæse, hvor godt eller skidt forbrugerne har det.

Og vi har det værre end først antaget. Vi har brugt mere og stiftet mere gæld.

»Det nye nationalregnskab peger på en kraftigere forbrugsudvikling under overophedningen i 00'erne end hidtil vurderet. Det tyder således på, at forbrugsstigningen og gældsopbygningen i husholdningerne under højkonjunkturerne og den efterfølgende tilpasning har været større end hidtil vurderet,« hedder det i Økonomisk Redegørelse.

I de seneste år har danske husholdninger øget nettoopsparingen.

»Det står i skærende kontrast til årene før 2009, da husholdningerne i vid udstrækning finansierede deres forbrug og investeringer via øget gældsætning,« hedder det.

At vi stadig er ramt af finanskrisen, har konsekvenser fremadrettet. For det er med til at begrænse vores lyst til forbrug.

Lysten til at låne endnu flere penge og på den måde sætte gang i forbruget er heller ikke til stede. Tværtimod var der et mindre fald i bruttogælden i 2013. Det ændrer dog ikke ved, at danskernes samlede gæld fortsat er høj.

Det ændrer heller ikke ved, at de økonomiske tømmermænd fra finanskrisen fortsat lægger en dæmper på forbruget, der ventes at vokse med beskedne 1,5 og 1,5 pct. i 2015 og 2016.

Kun stigende boligpriser vil for alvor kunne sætte gang i forbruget, vurderer Erhvervs- og Økonomiministeriet. For når boligprisen stiger, falder gældsbyrden i procent hos den enkelte. Og det øger lysten og modet til at bruge flere penge.

Den lyst har været stærkt begrænset siden 2008. For siden er vores forbrug steget langsommere end indkomsterne.