Økonomi

Regeringen ruster sig til valgkamp med ny prognose

Regeringens nye prognose skuffer igen bravt. Men selv beskeden vækst i 2015 kan gøre dens valgkamp meget lettere.

Artiklens øverste billede
Økonomiminister Morten Østergaard (R) ser fremgang i en beskeden vækst.

Med sin nye prognose kridter regeringen banen op til den kommende valgkamp.

Den skal føres med en økonomi, der ikke for alvor er sluppet af med efterveerne af finanskrisen og gældskrisen. Men som viser livstegn og som bugner af penge i den private sektor. Altså en økonomi med uforløst potentiale.

Regeringen kan bryste sig af, at beskæftigelsen er steget, boligmarkedet er i bedring og erhvervsinvesteringerne er langsomt på vej op i gear.

Til gengæld må den sande, at man ikke har været i stand til at få danskerne til at bruge flere penge. Væksten ser stadig meget skrøbelig ud, og statens finanser holdes oppe af ekstraordinære indtægter fra pensionssektoren, der snart vil tørre ud.

»Det her er et virkelighedsportræt af dagens Danmark. Selv om det ikke kommer som en overraskelse for alle, at der ikke er kommet den fremgang, vi havde håbet på, så er det vigtigt at slå fast, at der er fremgang. Flere og flere danskere kommer i arbejde, og der er udsigt til, at det også vil fortsætte de kommende år,« siger økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R).

Væksten i år bliver kun 0,7 pct. og ikke de 1.4, som man sagde så sent som i august. Næste år hedder væksten 1,4 pct. og ikke de 2 pct., som var buddet i august. Først i 2016 kommer væksten op på 2 pct.

Den seneste nedjustering af både 2014 og 2015 var den ottende og niende gang denne regering har skæret i sine prognoser, viser en optælling fra Danske Bank.

Denne nedjustering skyldes ifølge regeringen den svage økonomiske udvikling på Danmarks eksportmarkeder, lige som forbruget herhjemme stadig mangler at komme op i gear.

Væksten i det private forbrug bliver, trods et stort hop i forbrugertilliden i løbet af året, kun på 0,1 pct. i år. Skønnet i august lød på en vækst på 1,3 pct.

Den beskedne vækst i år kommer efter en tilbagegang på 0,4 pct. i 2012 og en beskeden fremgang på 0,4 pct. i 2013. Det er den laveste vækstrate blandt de lande, vi normalt sammenligner os med.

Trods nedjusteringerne og den lave vækst de seneste år, vil alles øjne rettes mod 2015. Der ser økonomien, ifølge bl.a. Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab på Aalborg Universitet lige akkurat ud til at være stærk nok til at give regeringen styrke i den kommende valgkamp.

De 19.000 som ifølge regeringen kommer i arbejde næste år, ovenpå de 18.000, der kom i arbejde i år, gør det svært at pege fingre, mener han. Oppositionen har heller ikke selv haft klare budskaber om, hvordan man kunne have skabt flere arbejdspladser, vurderer han.

Det bliver også sværere for partiet Venstre at argumentere for en fastfrysning af det offentlige forbrug efter flere år med smalhals. I 2012 lå væksten i det offentlige forbrug på 0,4 pct., i 2013 på 0,7 pct. og i år ventes den at lande på 0,9 pct., alle under den langsigtede vækst i forbruget. 

Samtidig vil den økonomiske vækst give danskerne igen får smag for flere offentlige ydelser, mener Jørgen Goul Andersen.

»Økonomien næste år til næste år ser tilforladelig ud. Det ser helt pænt ud, uden at være prangende, og Danmark holder sig på den pæne side med de offentlige finanser. Det giver nogle tal, som det er svært at argumentere imod,« siger Jørgen Goul Andersen.

»Det er også et klima, hvor det kan være svært at argumentere for offentlige besparelser,« fortsætter han.

Den kraftige nedjustering bringer regeringen nogenlunde på linje med regnedrengene i Nationalbanken, de Økonomiske Vismænd, OECD og en lang række banker, der var ude med voldsom kritik af den optimistiske prognose fra august.

Dengang gik kritikken på, at regeringen havde taget de optimistiske briller på for at kunne retfærdiggøre et hop i de offentlige udgifter i valgåret 2015. En lavere vækst havde skubbet det offentlige underskud over EU-Kommissionens grænse på 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), vurderede bl.a. Nykredit og Sydbank.

Siden er der kommet en ny pensionspakke til, som på papiret vil skabe ekstra 15 mia. kr. i ekstraordinære offentlige indtægter. Det bringer underskuddet ifølge regeringen ned på 2,5 pct. af BNP, fra omtrent 3,3 pct. uden pakken.

Regeringen ser også overskud i budgetterne for første gang siden 2008 efter en opjustering af de offentlige finanser på ikke mindre end 56,3 mia. kr. i år. Bl.a. regner man med at få 57 mia. kr. ind i den årlige pensionsafkastskat og omtrent det samme fra en ekstraordinære omlægning af kapitalpensionerne.  

Der er stadig enorme usikkerheder i prognosen. Det store olieprisfald er ikke fuldt indregnet og udsigterne til en fordobling af eksportvæksten til 4 pct. næste år, er kun sandsynligt, hvis konjunkturerne vender mange steder i Europa indenfor de næste måneder, vurderer Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

»Vi har nu i mange år spået, at forbrugerne vil begynde at tage pungen frem af lommen uden, at det er sket. Det giver naturligvis stof til eftertanke og det illustrerer, hvor vanskeligt det er at forudsige vendepunkter i økonomien,« siger Lone Kjærgaard.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.