Rusland planlægger budgetreduktion på 10 pct. i 2015
Den russiske regering planlægger at reducere statens omkostninger med 10 pct. for 2015 ifølge det russiske medie Vedomosti.
Meldingerne kommer i kølvandet af den ekstreme nedtur i oliepriserne, hvilket rammer Rusland eksport hårdt, og dermed lægger et voldsomt pres på Ruslands indtægter.
Dette pres ses tydeligt på den russiske rubel, som fortsætter sin nedsmeltning. Den russiske rubel er frem mod mandag morgen blevet svækket yderligere til 72,236 mod euroen. Euro-rubel-krydset lå ved fredagens danske lukketid i 71,7.
Carlsberg-aktien, som er presset af de mange dårlige nyheder fra Rusland, lukkede fredag med et kurssmæk på 2,7 pct. til 491 kr. Carlsberg henter store dele af sine indtjening fra Rusland.
Aktiefokus