Kina: Faldende aktivitet i industrien ifølge PMI-indeks
Det kinesiske Purchasing Managers Index for industrisektoren faldt til et syv måneders lavpunkt på 49,5 i december fra 50,0 måneden før. Det fremgår af den foreløbige aflæsning udarbejdet af HSBC og Markit Economics.
Analytikerne havde ventet et indeks på 49,8, ifølge Bloomberg News undersøgelse.
Det foreløbige indeks er baseret på 85-90 pct. af de samlede svar på den månedlige undersøgelse.
Bag de skuffende data ligger et markant fald i den indenlandske efterspørgsel, der ligger under balancepunktet på 50 for første gang siden april. Prisindeks faldt også markant.
- Det voksende inflationsbegrænsende pres, som dybest set afspejler en svag efterspørgsel, kræver yderligere monetære lempelser i de kommende måneder, vurderer cheføkonom Qu Hongbin fra HSBC i en kommentar.
Ritzau Finans