Økonomi

Er Rusland på vej mod kollaps?

Rusland forsøger at yde førstehjælp til sin valuta. Men prisen er høj.

Store valutareserver vil formentlig kunne holde Rusland flydende et godt stykke tid endnu, men der er en bagkant.

Sådan lyder det fra Sydbanks cheføkonom Jacob Graven i slipstrømmen på nyheden om et markant renteløft i Rusland, hvor den toneangivende rente i aftes blev hævet fra 10,5 pct. til helt 17 pct.

Målet var at styrke rublen. Kun kortvarigt ser det ud til, at manøvren har haft en positiv effekt på den store nations valuta. Til gengæld kan prisen blive enorm.

Man tænker tanken, at Rusland kan gå konkurs. Det er sket før, men det står ikke lige for.

Jacob Graven, cheføkonom, Sydbank

»Der er helt klart ulemper ved det her. En rente på 17 pct. er dræbende for den økonomiske aktivitet, og Rusland ser helt klart ind i et 2015, der bliver uden vækst,« siger Jacob Graven.

I forvejen er landet hårdt ramt . Mandag meddelte man, at man venter et fald i aktiviteten på 5 pct. næste år, hvis olieprisen holder sig lavt. Eller sagt på en anden måde: recession venter forude.

Det er ikke blevet lettere for russerne af, at olieprisen er kollapset med priser aktuelt under 60 dollars for en tønde brent-olie.

Heller ikke handelskrigen med EU og USA har hjulpet russerne, der måske nok får hjælp af en forbedret konkurrencefordel i den svage rubel, men som omvendt nu må betale meget, meget dyrt for den gæld, man har i de private virksomheder og i det offentlige apparat.

Det er bekymrende - også selvom den russiske statsgæld kun er omtrent 60 pct. af bruttonationalproduktet.

»Man tænker tanken, at Rusland kan gå konkurs. Det er sket før, men det står ikke lige for. Der er store valutareserver i Rusland, så de kan holde betalingerne flydende et stykke tid. Men der er en grænse,« siger Jacob Graven.

I Danske Bank mener man, at den aktuelle situation ligner den, man tidligere har set i Grækenland, der endte i en teknisk bankerot. I Rusland vil rublens faldende værdi og stigende rente gøre gælden dyrere og dyrere.

»Vi ser allerede, at der kun er få vestlige banker, der vil stille priser i russiske statsobligationer, og at det sker med massiv forskel på købs- og salgsprisen. Hvis krisen eskalerer yderligere, så kan det blive svært for den russiske stat at refinansiere gælden,« mener chefstrateg Frank Øland.

Og det kan samtidig give intern ballade i den russiske befolkning, fordi stigende arbejdsløshed er en uundgåelig følge af de økonomiske udfordringer.

»Det er en krise, der kan skabe betydelig social uro. Spørgsmålet er, hvordan det vil spænde af. Vil man vende sig mod vesten eller mod den russiske statsledelse? Det her kan måske være med til at forværre krisen med vesten,« siger Jacob Graven.

Han tvivler tilmed på effekten af renteforhøjelsen. Rublen er faldet med omtrent 50 pct. i forhold til dollaren i år, og det ser ikke ud til, at renteforhøjelsen har kunnet ændre på det, eller at den kommer til at kunne gøre det.

»Indtil nu har det ikke virket at foretage støtteopkøb eller sætte renten op. Det skyldes, at det fortsat er usikkert, hvor olien bevæger sig hen. Firmaer, der skal investere i Rusland, vil formentlig vente på grund af usikkerheden, og selvom nogle investorer vil forsøge at drage nytte af den høje rente, så tvivler jeg på, at det er nok.«

Samme melding får man hos Ulrik Bie, der er cheføkonom i Nykredit Markets:

»Centralbanker har hidtil haft dårlige erfaringer med at kæmpe mod en ensidig markedsbevægelse,« skriver han en kommentar, hvor han minder om svenskernes forsøg på at forsvare den svenske krone i 1992. Efter en rentestigning på 500 pct. måtte man opgive deltagelsen i valutaordningen EMS'en og lade kronen flyde, skriver han.

Med den aktuelle stigning i renten er den nu på sit højeste niveau siden statsbankerotten i 1998.

»Rusland var i forvejen ramt af privat kapitaludstrømning og udvandring, men sanktionerne efter invasionen af Ukraine kombineret med halveringen i olieprisen har skabt en perfekt storm,« skriver Ulrik Bie.

I begyndelsen af 2014 kostede en amerikansk dollar 32,90 rubler. Nu skal der betales 65,8 rubler for en dollar.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.