Økonomi

Hvorfor er benzinprisen ikke lavere?

Torsdag falder benzinprisen til under 10 kr. per liter. Heraf tager staten cirka 6,50 kr.

Artiklens øverste billede
Torsdag falder prisen for en liter blyfri 95 oktan benzin til 9,99 kr.

Torsdag dykker benzinprisen lige netop under 10 kr. per liter.

Den såkaldte pumpepris for en liter blyfri 95 oktan benzin vil være 9,99 kr., mens en liter diesel vil koste 8,99 kr. Det er henholdsvis 12 og 10 øre under onsdagens pumpepris. Det er de laveste priser i cirka fem år.

Olieprisen er stærkt på vej mod en halvering siden sommeren, og den aktuelle pris for en tønde Brent-olie nu er på godt 59 dollars. Se den aktuelle pris hos Bloomberg.

Med en literpris på 10 kr. udgør moms og afgifter cirka 6,50 kr.

Per Koustrup, olieanalytiker hos Statoil

Det er det, de danske bilister kan se effekten af, når de tanker bilen op. Samtidig kan lokale priskrige og konkurrenceforhold betyde, at bilister endda kan tanke til en pris, der måske er mod 1 kr. mindre per liter end den officielle pumpepris.

Men når olieprisen er tæt på at være halveret i løbet af året, hvorfor er priserne ude på tankstationerne så ikke fulgt med ned i samme omfang? Det skyldes i Danmark moms og afgifter, forklarer olieanalytiker Per Koustrup fra olieselskabet Statoil.

Her han ansvaret for netop prissætningen ude på tankstationerne.

»Hvis vi går ud fra en benzinpris på 10,00 kr., er momsen på 2,00 kr. Men den store afgift er energiafgiften, der er på 4,06 kr. Hertil kommer så CO2-afgift på 0,38 kr. og NOX-afgift på 0,04 kr.« fortæller Per Koustrup.

CO2 er kuldioxid, mens NOX er kvælstofoxider.

»Tilbage er så 3,52 kr., der skal dække selv produktprisen, skibstransport til en havn, opbevaring på havnen, transport ud til tankstationerne samt vores fortjeneste,« siger Per Koustrup.

Han ønsker ikke at oplyse, hvor meget Statoil tjener på en liter benzin.

»Men konkurrencen er voldsom i Danmark, hvor antallet af tankstationer stort set ikke har ændret sig gennem de seneste 10 år. Der findes stadig cirka 2.000 tankstationer i Danmark, og det er faktisk for mange i forhold til landets størrelse. Det er også forklaringen på, at der så mange steder er priskrig om benzinmarkedet. Derfor kan de danske bilister også tanke til priser, der er lavere end pumpepriserne,« siger Per Koustrup.

Samtidig er de danske bilister meget prisbevidste.

»De er meget opmærksomme på at tanke, når det er billigst, og det vil typisk sige om morgenen, inden priserne nulstilles kl. 10. Derfor kan vi nu også se, at der er flere bilister, der tanker om morgenen,« fortæller Per Koustrup.

Det var ellers det, Statoil ville væk fra, da selskabet med virkning fra 31. oktober 2012 skiftede fra begrebet listepriser til pumpepriser, og samtidig satte pumpeprisen 80 øre ned i forhold til listeprisen.

»Vi ville gerne væk fra, at bilisterne holdt i kø for at tanke om morgenen, mens der var stille på tankstationerne resten af dagen. Vi så også den ønskede effekt, så bilisterne begyndte at tanke på andre tidspunkter af døgnet. Men lige nu betyder de lavere priser og konkurrencen om kunderne, at bilisterne i større omfang igen tanker om morgenen,« siger Per Koustrup.

Fra et fald - eller en stigning - i olieprisen, går der typisk to dage, før det viser sig i prisen på tankstationerne.

»Det skyldes, at dagens pris er bestemmende for prisen i morgen. Samtidig skal vi bruge tid på at gennemføre ændringerne. Men Danmark er et af de lande, hvor prisændringer hurtigst slår igennem. Det skyldes, at vi nulstiller priserne hver formiddag kl. 10. I Norge ændres priserne to gange om ugen, mens det i Sverige sker 1-3 gange om ugen,« siger Per Koustrup.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.