Økonomi

Nationalbanken: Danmark skal låne mindre næste år

Sunde statsfinanser sænker behovet for at låne penge i markedet.

Artiklens øverste billede
Nationalbanken forventer at låne færre penge næste år. Særligt den løbende beskatning på pensionsafkast, PAL-skatten, skæpper i statskassen.

Ekstraordinære penge i statskassen reducerer Danmarks behov for at låne.

Nationalbanken sænkede onsdag sit skøn for, hvor mange statsobligationer banken skal sælge i markedet næste år. Banken regner med, at lånebehovet reduceres til 75 mia. kr. næste år mod 100 mia. kr. i år.

Ifølge Finansministeriets beregninger fra december, lander lånebehovet på 135 mia. kr., hvilket er 27 mia. mindre end skønnet fra august. Store ekstraordinære indtægter fra pensionsbeskatning skæpper i statskassen.

»De offentlige finanser har klaret sig bedre, end vi turde håbe på,« siger Jan Størup Nielsen, økonom i Nordea.

»Men man skal også passe på med at mistolke og misbruge situationen til at slippe den økonomiske ansvarlighed,« siger han.

Jan Størup Nielsen siger, at stigende renter og et nervøst aktiemarked hurtigt kan trække tæppet væk under de indtægter, der budgetteres med.

Flere analytikere peger også på, at det lavere lånebehov skyldes ekstraordinært store indtægter fra den løbende beskatning af pensionsafkast, den såkaldte PAL-skat, og regeringens ændring af kapitalpensionen, hvor staten får en skatteindtægt nu og her.

Særligt indtægter fra PAL-skatten, hvor regeringen forventer at kradse 57,3 mia. ind, har været store i år, hvor aktiemarkederne har buldret derudaf.

Det toneangivende danske aktieindeks, C20 Cap, er steget over 18 pct. i år.

Man kan ikke regne med, at aktieopturen fortsætter. Finanspolitikken skal derfor stadig holdes i stram snor næste år, så man undgår at kollidere med EU’s budgetkrav, siger flere analytikere.

Peter Bojsen Jakobsen, økonom i Sydbank, siger, at Danmark i det »store hele« har sunde offentlige finanser, men budgetunderskuddet lander på ca. 3,5 pct. næste år, hvis man trækker de ekstraordinære indtægter fra. Underskuddet forventes at ende på 2,8 pct.

»Det er for rosenrødt, hvis man bare siger, at man nedjusterer finansieringsbehovet, fordi man har sunde offentlige finanser. Det er midlertidige kilder, der reducerer lånebehovet,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.