Forbrugerpriserne i USA steg mindre end ventet
De amerikanske forbrugerpriser steg med 1,3 pct. i november i forhold til samme måned året før.
Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en stigning på 1,4 pct. Dermed aftager inflationen umiddelbart en smule, da niveauet måneden før var på 1,7 pct.
På månedsbasis faldt forbrugerpriserne med 0,3 pct. - hvor økonomernes forventninger lå på et fald på 0,1 pct.
Kigger man på kerneforbrugerpriserne, der fraregner fødevare- og energipriserne, steg de med 1,7 pct. i november i forhold til samme måned året før. På månedsbasis steg kerneforbrugerpriserne med 0,1 pct. Økonomerne havde ventet stigninger på henholdsvis 1,8 pct. og 0,1 pct.
De store svingninger i olieprisen er en væsentlig del af forklaringen på udsvinget mellem forbrugerpriser og kerneforbrugerpriser.
Ritzau Finans