Politi: Selskabstømmer skjulte bil, bolig og millioner i udlandet

Bagmandspolitiet - eller statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internationale Kriminalitet (SØIK) - har rejst tiltale mod en 53-årig mand, der ifølge anklageskriftet undlod at fortælle om værdier placeret i udlandet, da han efter en dom for selskabstømning søgte om gældssanering.

Den tiltalte nægter sig skyldig.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra SØIK.

Manden mistænkes for at have  begået skyldnersvig tilbage i 2012, da han søgte gældssanering uden at give oplysninger om en kontant formue og andre værdifulde aktiver placeret i udlandet.

Den 53-årige er tidligere blevet dømt i en sag om selskabstømning. Mandens anmodning om gældssanering var en udløber af dommen og en tocifret milliongæld til staten.  

»Efter dommen indledte vi en efterforskning for at finde værdier til dækning af det idømte konfiskationskrav. I forbindelse med sagen fandt vi ud af, at manden havde søgt om gældssanering,« fortæller specialanklager hos SØIK Michael Ejlerskov.

Han fremhæver et øget internationalt efterforskningsarbejde om sporing af skjulte udbytter fra kriminalitet som en væsentlig forudsætning for den nye sag.

»I den aktuelle sag har vi fået hjælp af myndighederne i bl.a. Schweiz, Luxembourg og Liechtenstein. Uden den hjælp havde vi ikke kunnet løfte sagen. Samarbejdet med de udenlandske myndigheder er helt afgørende, når vi forsøger at følge pengestrømmene over grænserne,« tilføjer specialanklageren.

Han oplyser, at den tiltalte havde penge stående på konti i de tre lande, da han søgte om gældssanering. Men det oplyste manden ikke noget om, ligesom han ifølge bagmandspolitiet heller ikke fortalte om en ejendom i Sydfrankrig, en bil i Schweiz eller om designermøbler og kunst i en lejlighed i Spanien.

Ifølge anklageren var der samlet tale om 2,1 mio. kr. i kontanter. Ejendommen i Frankrig blev for to år siden sat til salg for 12,5 mio. kr., mens værdien af bil, møbler og kunst løb op i næsten 1 mio. kr.

Alle aktiverne er registreret i udenlandske selskaber og fonde. Men ifølge SØIK er aktiverne reelt ejet af den tiltalte.

»Vores efterforskning har kun været mulig, fordi en lovændring i 2010 gav os bedre muligheder for at spore skjult udbytte. Lovændringen åbnede for, at vi også efter en domsafsigelse i en straffesag kan anvende forskellige tvangsindgreb for at spore udbytte,« forklarer Michael Ejlerskov.