Økonomi

Benzinen kan blive billigere efter historisk atomaftale

Gennembrud i atomforhandlingerne mellem stormagter og Iran blev omgående omsat til prisfald på oliemarkedet.

Artiklens øverste billede
Forbrugerne kan sandsynligvis se frem til endnu billigere olie og dermed også benzin, efter at det torsdag langt om længe lykkedes Iran og seks stormagter at indgå en rammeaftale om Irans atomprogram.

Forbrugerne kan sandsynligvis se frem til endnu billigere olie og dermed også benzin, efter at det torsdag langt om længe lykkedes Iran og seks stormagter at indgå en rammeaftale om Irans atomprogram.

I mange år har Iran på grund af vestlige landes sanktioner været udelukket fra at kunne udnytte sit fulde potentiale som verdens fjerdestørste producent af olie - og næststørste land målt på naturgasreserver, men med den historiske aftale i Lausanne er der udsigt til, at der kommer masser af iransk olie på verdensmarkedet.

Som modydelse for blandt andet at afstå fra at berige uran i mindst 15 år, en af hovedpunkterne i den foreløbige aftale, vil sanktionerne mod Iran blive lempet.

De første meldinger om et gennembrud i forhandlingerne i Schweiz kom torsdag kort før klokken 19 dansk tid, og da parterne indkaldte til pressemøde, reagerede oliemarkedet prompte ved at sende prisen ned med omkring fem procent.

Det betød, at en tønde olie fra Nordsøen (Brent-olie, red.) i et hug blev cirka to dollar billigere. Prisen på amerikansk råolie faldt også.

Da markedet havde sundet sig oven på nyheden, blev olieprisen handlet en smule op igen i erkendelse af, at det kan tage op til flere måneder, før en bindende aftale om Irans atomprogram er på plads.

»Markedet overreagerede og tager sig nu en tænkepause. Der er fortsat meget arbejde forude,« siger Dominick Chirichella fra Energy Management Institute i New York til nyhedsbureauet Reuters.

Iran menes at producere omkring 2,8 millioner tønder olie om dagen, men eksporten er begrænset til omkring en million tønder på grund af sanktioner.

Flere analytikere mener, at de olieeksporterende landes organisation (Opec) vil blive nødt til at begrænse produktionen, såfremt der begynder at strømme mere iransk olie ud på markederne.

Ellers vil det seneste års voldsomme prisfald accelerere, lyder argumentet.

For et år siden kostede en tønde olie langt over 100 dollar, men i juni 2014 begyndte prisen at rasle ned. I november kunne Opec - som Iran er medlem af - ikke enes om at dæmpe udbuddet, og det forstærkede prisfaldet.

En tønde Brent-olie kan nu fås for omkring 54 dollar.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.