Medie: Grækenland har betalt milliardgæld til IMF

Grækenland har ifølge kilder i det græske finansministerium mandag betalt sin 750 millioner euro store gældspost til Den Internationale Valutafond dagen før sidste betalingsfrist.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meddelelsen kommer, netop som de 19 eurolandes økonomi- og finansministre er samlet i Bruxelles for blandt andet at høre en status over de græske gældsforhandlinger, der skal frigive næste lånerate til Grækenland.

- Ordren til at betale IMF er effektueret, siger en ledende embedsmand i finansministeriet ifølge Reuters.

Grækenlands statskasse er ved at være tom, og der har de seneste dage været tvivl om, hvorvidt Grækenland ville være i stand til at betale regningen til IMF. Og om det i sig selv kunne tvinge landet til at træde ud af eurosamarbejdet.

Hvis IMF bekræfter, at pengene er modtaget, vil det ikke lægge definitivt låg på krisen.

Grækenland mangler stadig at præsentere partnerne i eurogruppen og forhandlerne fra IMF, Den Europæiske Centralbank og EU-Kommissionen - den såkaldte Bruxelles-gruppe - for en liste over de reformer, regeringen har tænkt sig at gennemføre.

Reformlisten kræver en politisk godkendelse blandt eurolandene og er en forudsætning for, at de internationale långivere vil frigive næste lånerate til Grækenland.

Ministrene i eurogruppen ventes på deres møde mandag at fastholde deres utålmodige pres på Grækenland for at præsentere en fyldestgørende liste over de reformer.

Den toneangivende stemme i koret, den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, ankommer til mødet med en bemærkning om, at der stadig ikke synes at være sket markante fremskridt i forhandlingerne.

Schäuble er ikke afvisende over for tanken om, at regeringen kan holde en folkeafstemning om en eventuelt kommende politisk aftale med de internationale långivere.

- Hvis den græske regering føler, at den må holde en folkeafstemning, så lad den holde en folkeafstemning.

- Det kan måske endda være nyttigt for det græske folk at afgøre, om grækerne er klar til at acceptere det nødvendige, eller om de ønsker noget andet, siger Schäuble.

Ritzau