Økonomi

Verdensanerkendt forsker: Glem Grækenland og send pengene til Ukraine

Hvis man i Bruxelles har brug for en succeshistorie efter den græske tragedie, er det tid at kigge mod Ukraine, lyder det.

Artiklens øverste billede
»Grækenland skulle aldrig have haft så mange penge, som man har fået, for de har nærmest ikke ændret situationen for landet,« vurderer Anders Åslund, økonom og forsker ved Atlantic Council.

Ukraine er vigtigere end Grækenland. Sådan lyder det fra den svenske økonom Anders Åslund i en artikel af samme navn. Han er seniorforsker hos tænketanken Atlantic Council og tidligere adjunkt ved Georgetown University.

Anders Åslund er nu bosat i Washington D.C, men har tidligere været rådgiver for den russiske regering fra 1991-94 og senere for den ukrainske fra 1994-97. Områder, han endnu arbejder intensivt med at beskrive i sit arbejde. Senest med bogen »Ukraine: What Went Wrong and How to Fix It«, der udkom tidligere i år.

Og mens verdens opmærksomhed er rettet mod den græske gældskrise, glemmer i særdeleshed EU, at også Ukraine har brug for hjælp - måske endnu mere end Grækenland, mener Anders Åslund, som Finans Live fik fat i over en rusten telefonforbindelse torsdag.

»Ukraine laver alle de reformer, EU har krævet af landet, mens Grækenland i årevis har ignoreret lignende krav. Ukraine har fire gange så mange mennesker i sin befolkning og er med sin geografiske placering langt mere strategisk vigtig for Europa, end Grækenland er. Så hvorfor gør EU ikke noget? Man har lånt Ukraine omkring 37 mia. kr., mens Grækenland har fået mere end 1.490 mia. Hvorfor skyde så mange penge i noget, der øjensynligt ikke virker? Hvorfor ikke hellere putte dem i noget, der potentielt set kunne udvikle sig til en succes?« spørger han indigneret.

Ukraine er med sin regering - som Anders Åslund i øvrigt anser for at være den første kompetente regering i årevis - tæt på at kollapse, lyder det. Og økonomisk er der brug for et tilskud.

I fjor halveredes Ukraines eksport til Rusland, der ellers svarer til 12 pct. af den sammenlagte eksport. Det fik Ukraines bruttonationalprodukt (BNP) til at krympe med 6,8 pct., og i 2015 forventes det at falde med yderligere 9 pct.

Det i øvrigt uden at tælle tabene fra den russisk-besatte halvø Krim med. Her boede engang 3,3 mio. mennesker, hvoraf 1,3 mio. flygtede andre steder hen i landet, mens 500.000 rykkede til Rusland og 100.000 tog til andre lande.

Ifølge Anders Åslund er de overvejende årsager til Ukraines økonomiske krise, at Rusland har nedlagt handelssanktioner mod landet og samtidigt bekriger det i øst, hvor mere end 6.000 mennesker er døde. De to ting har f.eks. sat landets kulindustri, der i 2013 udgjorde 10 pct. af BNP, helt i bero, forklarer han.

»I et år har Rusland ført en aggressiv krig mod Ukraine, hvor målet helt åbenlyst er at destabilisere Ukraine, så det nye demokratiske regime kollapser. Derfor burde vesten justere sine mål tilsvarende, så Ukraine får mere finansiel hjælp, end landet gør nu,« siger Anders Åslund.

I februar fremlagde Christine Lagarde, chef i Den Internationale Valutafond, endnu en lånepakke, der sammen med allerede eksisterende lånepakker vil give Ukraine omtrent 270 mia. kr. i alt. Samtidigt annoncerede EU-Kommissionen i januar, at man ville tilføre endnu 13,4 mia. kr. til Ukraine. Til sammenligning skylder Grækenland nu op til  2.379 mia. kr. væk til sine kreditorer.

»Grækenland skulle aldrig have haft så mange penge, som man har fået, for de har nærmest ikke ændret situationen for landet. Det er gået alt for langsomt med reformerne og udgifterne, der er fulgt med dem har været enorme. Men Ukraine har for sine penge formået at firdoble gaspriserne uden at opildne til folkelige protester, man har ryddet op i en korrupt kulindustri og givet oligarker væsentligt færre penge. Efter at have tabt Grækenland, har Bruxelles brug for en succes, og det åbenlyse valg er Ukraine,« vurderer Anders Åslund.

Det kan blandt andet gøres ved at åbne de europæiske markeder yderligere op for Ukraines eksportmarked men også ved at udstede flere lån. Blot 74,6 mia. kr. kunne stabilisere den ukrainske møntfod hryvnia, vurderer Anders Åslund. Og en stabilisering er der brug for. I marts havde hryvniaen på blot et år mistet omtrent 70 pct. af sin værdi over for dollaren, ifølge CNN.

Anders Åslund lægger særligt vægt på det geopolitiske aspekt i Ukraines og Grækenlands geografiske placeringer og understreger i øvrigt, at de begge er vigtige for Europa. Det ville være et problem, hvis Grækenland udviklede sig til en »fejlslået« EU-fjendtlig stat, når landet er placeret i Europas egen baghave.

»Selvfølgelig er en fejlslået stat et problem. Men med en endnu større fejlslået stat har man sig selvsagt også et endnu større problem,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.