Økonomi

IMF: Grækenland har brug for massiv ekstra gældshjælp

EU bør gå langt videre end hidtil for at fjerne græsk gæld. Henstand i 30 år eller gældseftergivelse nævnes.

Artiklens øverste billede
Hvis den græske økonomi skal tilbage på fode, er der behov for massiv støtte - eksempelvis ved hjælp af decideret gældssanering, mener IMF.

Hvis den græske økonomi skal tilbage på fode, er der behov for massiv støtte - eksempelvis ved hjælp af decideret gældssanering eller ved at lade Grækenland slippe for at afdrage på sine lån i en flerårig periode.

Det vurderer Den Internationale Valutafond (IMF) i en opdateret analyse af den græske gældssituation. Analysen, der er blevet lækket på Twitter, peger på behov for at støtte Grækenland yderligere end det, som EU har lagt op til.

- Den dramatiske forværring af gældsbæredygtigheden understreger behovet for gældslettelse i en skala, der vil gå langt videre, end hvad der er blevet overvejet til dato - og hvad der er blevet foreslået af ESM (eurozonens redningsfond, red.), skriver IMF i analysen.

Valutafonden peger på flere muligheder for at sikre en holdbar økonomisk situation i Grækenland. 

Eksempelvis kan kreditorerne vælge at give længere løbetid på de græske lån. Men det vil - ifølge IMF - kræve "dramatiske" forlængelser af løbetiden, og samtidig bør en sådan ordning indeholde afdragsfri perioder på 30 år på hele bunken af gæld til Europa, mener IMF.

Alternativt vil kreditorerne i EU skulle lave årlige pengeoverførsler til det græske statsbudget eller acceptere en såkaldt haircut, hvor man sletter noget af den græske gæld.

- Valget mellem de forskellige muligheder skal træffes af Grækenland og dets europæiske partnere. Grækenlands gæld kan nu kun gøres bæredygtig gennem gældslettende tiltag, der går langt videre, end hvad Europa har været villig til at overveje indtil videre, konstaterer IMF.

Grækenland har nu brug for 85 milliarder euro i støtte for at undgå økonomisk ruin, og gældsbjerget ventes at toppe tæt på 200 procent af bruttonationalproduktet inden for de næste to år, påpeger IMF.

De beregninger gælder dog kun, hvis der hurtigt bliver vedtaget en ny låneaftale, lyder det videre.

Det var mandag, at eurolederne nåede frem til en aftale, der skal danne grundlag for en ny låneaftale med den græske regering.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har en græsk avis allerede kaldt IMF-rapporten "et slag i ansigtet" for den tyske regering, der har været stærkt kritisk over for at låne flere penge til Grækenland.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.