Forfatter og antropolog om dansk finans-svingdør: Det er en helt ny grad af dysfunktion
Omfanget af jobskifter mellem banker, politik og bankvagthunde overrasker internationalt anerkendt bankkender og forfatter.
Den tidligere direktør i Finanstilsynet er bankernes cheflobbyist. Bankernes nye chef-vagthund kommer fra Nykredit.
Og når det kommer til at påvirke politikerne, så er der nu to tidligere medlemmer af Folketinget - en fra hver fløj - ansat i bankernes brancheforening, Finansrådet.
Antroprologen og journalisten Joris Luyendijk, der brugte to år på at interviewe finansfolk for den store britiske avis The Guardian griner imponeret. Ikke på den gode måde, forstås:
»Det er en helt ny grad af dysfunktion,« siger Luyendijk, der er i Danmark for at tale om den bog, 'At svømme med hajer', som der udover en blog på The Guardian fra 2011 - 2013 også er kommet ud af projektet.
En af fokusområderne i bloggen var netop, hvem der passer på finanssektoren - og den såkaldte revolverende dør ind og ud af de noget bedre betalte job, som synes i konstant bevægelse. Konklusionen var, at når vagthundene tabte politikernes opbakning, så løb bankerne hurtigt løbsk:
»Uden politisk rygdækning giver deres job ikke mening. Og når de ikke kan udrette noget, så kan de lige så godt tage jobtilbuddet på den anden side af gaden, der betaler 3-4-5 gange så meget. I London betyder det fx. rent fysisk, at deres arbejdsplads ligger samme sted – men at de kan bo to timer tættere på. Hvordan forklarer du over for dit barn, at du ikke opnår noget, men at barnet aldrig ser dig – alt samme for du er på et idealistisk korstog for at regulere finanssektoren,« siger Loris Luyendijk, der ikke har meget til tro til fx. de karensperioder, som blev diskuteret meget i kølvandet på Ulrik Nødgaards skifte »fra vagthund til logrende hale.«
»Kapitalisten i mig siger, at havde du reel konkurrence mellem bankerne, så ville lønningerne også være lavere i bankerne. Spørg taxachaufførerne om, hvordan de har det med Uber. Men problemet med bankerne er, at barriererne for nye konkurrenter er alt for høje. Ideelt ville bankerne simpelthen ikke kunne betale markant bedre end finanstilsynet. Men altså. Det bliver de ved med at kunne. Løsninger er svære at finde. Da der blev indført bonusregler, var alle de bankfolk, jeg talte med, også helt rolige: Vi skal nok finde en vej rundt om det, sagde de. Og de har jo ret,« tilføjer han.