Økonomi

Der skal mere end brexit til at skræmme danskerne

Forbrugertilliden holder stand, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Danskerne tror på opsvinget.

Artiklens øverste billede

Den britiske folkeafstemning, der har sendt Storbritannien ud af EU, lader ikke til at påvirke danskernes syn på den danske økonomi i synderlig grad.

Det viser nye forbrugertillidstal fra Danmarks Statistik.

Forbrugertillidsindikatoren faldt fra 4,4 i juni til 3,1 i juli, viser onsdagens tal.

Det er et marginalt fald og betyder, at niveauet er uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit på 4,0, hvilket er lidt over middelniveauet på 2,5.

Ifølge Nykredits chefanalytiker Tore Stramer var tallene ventet med spænding, fordi der har været frygt for, at den britiske exit kunne sende økonomiske chokbølger helt til Danmark.

- Dagens tal har været ventet med en god portion spænding, da det vil kunne give en indikation af, om det opsigtsvækkende brexit-resultat har fået danskerne til at skrue op for de økonomiske bekymringer.

- Det er der ikke umiddelbart tydelige tegn på, skriver han.

Ifølge ham vælger danskerne at fokusere på de positive fakta, som at renterne er lave, og endog er faldet yderligere efter brexit-resultatet.

Generelt vurderer forbrugerne, at familiens økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden.

I Jyske Bank lyder det fra cheføkonom Niels Rønholt, at forbrugertilliden i juli stemmer overens med bankens forventning om et lille opsving.

- Dagens tal understøtter generelt vores forventning om, at det moderate forbrugsopsving fortsætter. Danskerne er let optimistiske på baggrund af stigende beskæftigelse og ekstremt lave renter.

Men i Realkredit Danmark maner man til besindighed.

Ifølge dem kan man ikke regne med, at man har set effekterne af brexit endnu.

- Den præcise størrelse af den negative væksteffekt fra brexit kan vi indtil videre kun gisne om, og set i forhold til de danske husholdninger er det egentlig ikke så overraskende, at forbrugertilliden stadig holder sig på et relativt højt niveau i juli, skriver cheføkonom Christian Hillingsøe Heinig.

Ritzau

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.