Økonomi

Britisk avis: Fremtiden er lys efter Brexit - Danske økonomer: Nej, den er ej

På forsiden af Daily Express er der stor optimisme om briternes fremtid uden EU. Økonomer deler ikke optimismen.

Artiklens øverste billede
På forsiden af dagens Daily Express ser fremtiden lys ud for briterne efter Brexit. Foto: Screendump samt arkiv

På dagens forside af den engelske avis Daily Express lyder der optimistiske toner om fremtiden uden EU under den bombastiske overskrift: No stopping booming Britain.

Historien lyder, at den engelske økonomi har trodset dystre varsler om nedgang oven på afstemningen om et farvel til EU. Den baserer sig på udmeldinger fra bl.a. McDonald's om nye investeringer, samt gårsdagens meldinger om det britiske BNP som i andet kvartal steg med 0,6 pct.

De danske økonomer, som har fulgt Brexit, kan dog ikke helt svinge sig op til samme optimisme som englænderne. Blandt andet fordi BNP-tallet kun er foreløbigt og mest baserer sig på de to måneder i kvartalet, som lå før afstemningen.

»De kan godt have en pointe i, at andet kvartal viser god vækst. Men når man kigger på det BNP-tal, er det jo en periode, som vi er gået igennem. Afstemningsresultatet kom 24. juni, så der har kun været syv dage, hvor vi kendte udfaldet,« siger Kim Blindbæk, makroanalytiker i Sydbank, og fortsætter:

»Jeg tror, at dette væksttal på 0,6 er det bedste, vi vil se i de kommende kvartaler på baggrund af den usikkerhed, der er omkring nye aftaler efter afstemningen og påvirkningen på både den britiske og verdens økonomi. Det får investorerne til at skrue lidt ned, og vores forventning er, at det godt kan ende med en mild recession.«

Han minder også om, at investeringsplaner ofte kan have været på tegnebrættet i flere år.

I Jyske Bank mener chefanalytiker Tina Winther Frandsen heller ikke, at det seneste BNP-tal siger meget om fremtiden efter Brexit. Det er dog et bekræftende tegn på, at den britiske økonomi har et stærkt udgangspunkt for udgangen af EU.

Stærkt udgangspunkt eller ej, så tror hun dog stadig, at den kommende tid vil blive præget af faldende vækstrater.

»Det er især investeringsaktiviteten, der bliver ramt af usikkerhed, men også det private forbrug vil mærke effekten fra et arbejdsmarked, der bremser op, ligesom tilliden får et knæk,« siger hun og minder om, at tætheden til det indre marked bliver afgørende for de økonomiske konsekvenser.

»Jo tættere på fuld adgang til det indre marked, desto mindre bliver tabet.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.