Økonomi

Putin fører diskret politik med besøg i Ljubljana

Putin vil af med sanktioner og fører diskret politik i blandt andet Italien, Grækenland og Slovenien.

Artiklens øverste billede
Ruslands præsident Vladimir Putin vil af med de sanktioner, der har gjort det sværere for russerne at håndtere den økonomiske krise, som landet er i.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, undgik omhyggeligt at nævne de spændinger, som i dag præger forholdet mellem Moskva og Vesten, da han lørdag foretog et historisk besøg i Slovenien.

Landet var en del af det tidligere Jugoslavien og dermed en del af Østblokken, men er i dag medlem af både Nato og EU.

Den vigtigste begivenhed ved besøget var en ceremoni i Vrsic-bjergpasset i den nordlige del af Slovenien. Her blev over 300 russiske krigsfanger dræbt af en lavine i 1916.

Deres overlevende kammerater, som var sat til at opføre en bjergforsyningsvej for den østrig-ungarske hær under Første Verdenskrig, byggede et russisk kapel for ofrene.

Efter at have holdt en mindetale i kapellet tog den russiske leder til Ljubljanas centrale kirkegård for at afsløre et nyt monument for faldne russiske soldater under de to verdenskrige.

Sent på dagen skulle Putin spise på Brdo-slottet sammen med den slovenske præsident, Borut Pahor.

Den 63-årige Putin, der tidligere i år har besøgt Grækenland og Finland, har ifølge iagttagere optrappet en kampagne for at få EU til at ophæve sanktionerne mod Rusland.

Sanktionerne, der blev indført på grund af Ukraine-krisen, forhindrer personer og virksomheder tæt på Putin i at få adgang til vestlig kredit og vestlig teknologi.

De har gjort det sværere for russerne at håndtere en økonomisk krise, som blandt andet skyldes lave oliepriser.

Flere EU-diplomater siger, at russerne fører en intens lobbyvirksomhed i Øst-og Centraleuropa for at få brudt enheden i EU.

- Rusland forsøger konstant at finde manøvrer, så det kan undgå sanktioner, og det har fokus på lande, som opfattes som bløde eller svage i forhold til Moskva. De forsøger at komme af med sanktionerne med en blød, blød linje, sagde en EU-diplomat til Reuters fredag.

Diplomaten tilføjer, at Putins taktik er begyndt at virke, og at han især har fokus på Italien, Grækenland, Ungarn, Cypern, Slovakiet, Bulgarien og Slovenien.

Rusland var et stort eksportmarked for Slovenien før Ukraine-krisen, og slovenerne har ikke som Polen vakt russernes vrede ved at nedrive monumenter, der er rejst for at mindes faldne russiske soldater under Anden Verdenskrig.

/ritzau/AFP

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.