Økonomi

Dansk eksport styrer uden om brexit - for nu

Nye tal for den danske vareeksport viser en langsomt opadgående trend.

Artiklens øverste billede
GRAVERSEN ANITA

Handelseffekterne af Storbritanniens skilsmisse med EU har endnu ikke påvirket eksporttallene herhjemme.

Det konkluderer flere analytikere, efter Danmarks Statistik har offentliggjort nye tal for vare- og tjenesteeksporten for juni.

Eksporten steg med 3 pct. i juni, hvilket bringer den samlede eksport for andet kvartal op på 2,2 pct. Stigningen skyldes især et øget salg af lægemidler og maskiner. I samme kvartal faldt importen med 1,1 pct. - heraf 1,6 pct. i juni.

Eksporten til Storbritannien faldt 4 pct. i juni. Tallene er i det store hele er indsamlet før Brexit-resultatet i slutningen af juni, men de peger ikke på, at virksomhederne har holdt væsentligt igen op til afstemningen.

Chefanalytiker i Nykredit Markets, Tore Stramer, forventer, at brexit-resultatet vil ramme eksporten til særligt Storbritannien over de kommende måneder.

»Dels kan vi allerede nu se, at de britiske virksomheder har skruet op for bekymringerne. Det betyder konkret, at flere britiske virksomheder vil vælge at udskyde nye investeringer. Det vil ramme de danske virksomheder, der eksporterer særligt maskiner og byggematerialer,« siger han.

Alligevel kan man godt glæde sig over dagens tal.

»Med tanke på at opsvinget i verden omkring os ikke er specielt stærkt, må man sige, at udenrigshandlen med varer har vist pæne takter det seneste kvartal, og det skal vi glæde os over,« siger cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted.

Zoomer man ud til det store billede, ligger vareeksporten i juni på et lavere niveau, end den gjorde i april. Selvom der er kommet svingninger i den private forbrugskarrusel herhjemme, er den svage eksportudvikling en afgørende forklaring på, hvorfor væksten er så lav, mener Steen Bocian, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

»Eksporten har siden foråret sidste år generelt haft det svært. Vi har været ramt af, at væksten i verdenshandlen er blevet afløst af stilstand samtidig med, at vores lønkonkurrenceevne er blevet svækket som følge af, at lønvæksten herhjemme har været højere end lønvæksten i de lande, som vi konkurrerer med samtidig med at vores produktivitetsvækst har været meget lav,« siger Steen Bocian.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.