Økonomi

Stærk yen gør ondt på Japans eksport

Ikke siden den globale finanskrise har Japans eksportvirksomheder leveret så svag en præstation som i juli.

Japans eksport falder i et tempo, som ikke er set hurtigere siden den globale finanskrise.

I juli var eksporten 14 procent lavere end i samme måned året før. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Økonomer nævner to årsager til det store dyk: En styrket yen gør japanske varer dyrere i udlandet, og desuden har økonomien i mange aftagerlande set bedre tider.

Nedgangen i juli er den største siden oktober 2009. Desuden viser handelstallene for juli, der er offentliggjort torsdag, et fald i Japans import på næsten 25 procent.

Skiftende japanske regeringer har i flere år vredet deres hjerner for at få landet ud af et økonomisk dødvande. Men det har vist sig sværere end som så.

Den seneste skuffende melding kom mandag denne uge. Her viste en foreløbig opgørelse for væksten i andet kvartal en tilbagegang på 0,2 procent. Økonomer havde ifølge en rundspørge foretaget af Reuters forventet en fremgang på 0,7 procent.

I begyndelsen af august annoncerede premierminister Shinzo Abe en ny økonomisk vækstpakke. Den ventes at sparke den økonomiske vækst frem med over én procent.

Men økonomer advarer ifølge Reuters om, at den ringe vækst rundt om i verden kan underminere de japanske politikeres forsøg på at give økonomien et skud ny energi.

Desuden er yen hidtil i år styrket med cirka 20 procent over for den amerikanske dollar. Dermed bliver alt, der er "Made in Japan", dyrere for amerikanerne.

Fordelt på enkelte varegrupper var det især en svag eksport af japanske biler til USA og stål til Italien, der trak eksporten ned i juli. Samlet faldt eksporten til USA med næsten 12 procent i sommermåneden.

Desuden aftog Kina, der er Japans største handelspartner, i juli væsentligt færre japansk producerede varer end året før. Eksporten til Kina faldt 12,7 procent.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.