Økonomi

Løkke skal finde pengene til sin skattereform under hovedpuden

Regeringen bliver nok nødt til at finde pengene til sin kommende skattereform udenfor skattesystemet i endnu større grad end ved tidligere reformer. Det gør opgaven sværere, vurderer eksperter.

Artiklens øverste billede
Statsminister Lars Løkke Rasmussen skal være ekstra kreativ ved denne skattereform, vurderer økonomer. Foto: Mathias Svold

Selv om regeringen fraveg sit princip om ikke hæve skatter eller afgifter, så er der efter ni større skattereformer siden 1987 ikke ret meget mere at hente i såkaldte skatteomlægninger.

Derfor skal regeringen finde pengene til sine lovede lempelser i f.eks. lavere offentligt forbrug eller ved at skære i velfærden, og det vil gøre opgaven sværere denne gang, vurderer bl.a. Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos, samt Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi på Aarhus Universitet.

»Mulighederne er udtømte på skattesiden. Hvis ikke man får fundet en måde at udnytte råderummet, så ender vi med en reform, der bliver ret lille,« siger Otto Brøns-Petersen, der som tidligere topembedsmand i Skatteministeriet var med til at forberede flere reformer.  

De ni store skattereformer siden 1987 har ifølge Cepos sænket personskatterne med i alt 150 mia. kr. målt i priser fra 2013. Pengene er primært kommet fra andre dele af skattesystemet som f.eks. via højere afgifter, stramninger af erhvervsbeskatningen eller ved at introducere nye personskatter.

Men nu er der snart ikke flere groft ineffektive skatter og afgifter tilbage, vurderer Otto Brøns-Petersen. Allerede ved den seneste større skattereform fra 2012 var det ved at være slut.

Reformen kostede 11,5 mia. kr. og kun 3,9 mia. kr. kom fra, at man hævede andre skatter og afgifter. Resten kom fra bl.a. at sænke udgifterne til EU, til militæret og fra overførselsindkomster som kontanthjælp. Aftalen i 2013 om at sænke selskabsskatten til 22 pct. blev også hovedsageligt finansieret ved lavere offentlige udgifter.

Det er blevet sværere at finde pengene i skattesystemet.

Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi

Til sammenligning blev stort set al finansiering til den store skattereform i 2009 fundet andre steder i skattesystemet.

Netop regeringens ønske om at lette skatten i bunden af indkomsterne for at få flere i arbejde, gør skatteomlægninger til f.eks. højere afgifter endnu sværere, fordi alle straks vil mærke det, vurderer Bo Sandemann Rasmussen, der var medlem af den skattekommission, der lagde op til reformen i 2009. 

»Det er blevet sværere at finde pengene i skattesystemet. Man kan godt gøre det, men det giver ikke mening mere, for så giver man med den ene hånd og tager med den anden,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.