Økonomi

Svage salgstal i USA sparker renteforhøjelse til hjørne

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

Torsdag eftermiddag blev der serveret en stribe nøgletal fra USA, og det var særligt opgørelsen over detailsalget i august, der blev lagt mærke til blandt økonomerne.

Salget faldt nemlig med 0,3 pct. i årets ottende måned sammenlignet med måneden før, og det var ikke alene dårligere end ventet i markedet - det sænker også sandsynligheden for, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hæver renten ved næste uges rentemøde yderligere.

- Vi vurderer, at nøgletallene vil pille den sidste tro på en renteforhøjelse fra Federal Reserve i næste uge ud af markedet. Svaghederne i detailsalget kan endvidere øge bekymringen om, at privatforbruget ikke vil trække økonomien i samme omfang som håbet i andet halvår, samtidig med at der ikke er tegn på et opsving i industrien, skriver Jes Asmussen, der er cheføkonom hos Handelsbanken, i en kommentar til tallet.

Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet et fald på blot 0,1 pct. i detailsalget i august, og heller ikke når man piller benzin- og bilsalget ud af statistikken, var der gode takter.

I den opgørelse faldt detailsalget med 0,1 pct. i august sammenlignet med juli, mens økonomerne havde ventet en fremgang på 0,3 pct. Og blandt andet derfor venter også Jyske Bank, at forventningerne til en renteforhøjelse nu er endnu mindre end før.

- Butikkerne melder om et skuffende salg i august, og det er anden måned i træk, hvor forbrugerne holder på pengene. Det er noget bekymrende, da forbrugerne næsten er ene om at trække væksten i USA i øjeblikket.

- Den del af detailsalget, der indgår i privatforbruget i BNP, skuffede også kraftigt, og det lover ikke godt for væksten i BNP i tredje kvartal. Det dæmper forventningerne yderligere til, at Federal Reserve hæver renten på mødet i næste uge, skriver Kim Fæster, der er chefanalytiker hos Jyske Bank, i en kommentar.

Ifølge den seneste opgørelse fra Bloomberg News er der lige nu indregnet en sandsynlighed på 18 pct. for en renteforhøjelse ved mødet i næste uge, mens sandsynligheden for en forhøjelse ved rentemøderne i november og december er opgjort til henholdsvis 26,8 pct. og 51,2 pct.

Den amerikanske centralbank hævede senest renten i december sidste år, hvilket var første gang siden 2006.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.