Tysk opsving kan smitte af på Danmark

Industri- og fødevareproducenter kan især vinde på større tysk import.

Artiklens øverste billede
Især danske industrivirksomheder kan få gavn af væksten i Tyskland, vurderer Nykredit.

Det svageste opsving siden begyndelsen af 1970'erne.

Selv om det så småt lysner for dansk økonomi, er opsvinget svært at få øje på, fremgår det af en ny analyse fra Nykredit. Men samtidig vurderer Nykredit, at der er opmuntring at hente syd for grænsen.

Tyskland oplever nemlig lige nu den største stigning i det private forbrug siden slutningen af 2011.

Det største eksportmarked

"Det glædelige er, at den tyske fremgang især er drevet af indenlandsk efterspørgsel. Da Tyskland er vores største eksportmarked, kan den tyske fremgang sagtens smitte af på Danmark," vurderer Lisette Rosenbeck, der er økonom hos Nykredit.

Hun henviser til, at væksten i det tyske bruttonationalprodukt var på 0,8 pct. i årets første kvartal. Det skyldes især en vækst i den indenlandske efterspørgsel på 1,9 pct.

"Vi forventer, at efterspørgslen fortsat vil stige i år og samlet vokse med 2,3 pct. i år," tilføjer Lisette Rosenbeck.

Stigende tysk privatforbrug

Samtidig peger hun på, at også det tyske privatforbrug steg i 1. kvartal.

"Det skyldes, at husholdningerne har oplevet en øget økonomisk sikkerhed på grund af et arbejdsmarked med faldende ledighed og stigende beskæftigelse. De tyske familier oplevede i 2013 en gennemsnitlig lønstigning på 3 pct. og en reallønsfremgang på knap 1,5 pct.

Det lyder måske ikke af så meget, men det var den største fremgang blandt de største eurolande," siger Lisette Rosenbeck.

Til gavn for industrien

Også hendes kollega cheføkonom Tore Stramer vurderer, at danske virksomheder kan koble sig på det tyske opsving.

"Tyskland tegner sig for 20 pct. af den danske eksport, og den tyske import er stigende. Det vil gavne de danske virksomheder, der har særlig fokus på Tyskland," siger Tore Stramer.

Selv om den økonomiske fremgang især er tydelig i Tyskland, understreger han, at de europæiske lande generelt er ved at komme på ret køl.

"De områder, der især kan drage fordel af det, er industrien og fødevarebranchen. Industrien kan se frem til større afsætning af både færdige produkter og halvfabrikater. Det kan måske få et opsving til at brede sig til gavn for mange af de jyske industrivirksomheder, som har været ramt af krisen," tilføjer Tore Stramer.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.